Limboland. Verden er gået i stykker, og stumperne venter på en ny mening. Det er svært ikke at høre et flimrende ekko fra kloden udenfor, når man bevæger sig rundt på Steen Madsens seks tønder lands genbrugsplads i Skave.
Fluesmækkeren og hans pumpestok
Det er hverken højden, bredden, dybden eller den enkelte ting, som giver suget i maven, når man går gennem Steen Madsens uhellige haller.
Men indtrykket af hundredtusinder, måske millioner af genstande, der møder øjnene, er, som man ser stjernevrimlen for sig på indersiden af monolitten i Arthur C. Clarkes roman Rumrejsen år 2001. Et virvar af ting, som man på et eller andet tidspunkt i sit liv har set før og nu pludselig genkender et eller andet sted i underbevidstheden, så det slår gnister. En hel verden, der er gået i stykker, faldet fra hinanden, gået op i limningen og nu ligger bulet og skrammet med al sin snusfornuft, gode håndværk, kernetræ og spor af barndom og sommerfuglestøv og venter som vraggods fra en undergang på en ny mening, et nyt stort billede at passe ind i.
Del: