Denne artikel udkommer også i Weekendavisens politiske nyhedsbrev Mandag Mortensen. Læs mere og tilmeld Dem her.
»Jeg synes, det vil være det rigtige at gøre, hvis folk fra ejerkredsen stiller sig frem og svarer på spørgsmål i stedet for at gemme sig bag deres store formuer og flotte biler,« sagde den socialdemokratiske justitsminister, Peter Hummelgaard, på et pressemøde, som han fredag afholdt sammen med miljøminister Magnus Heunicke.
Ejerkredsen, der angiveligt ligger i skjul bag en bil, er Torben Østergaard-Nielsen, hvis selskab Nordic Waste nu er erklæret konkurs, mens firmaets bjerg af forurenet jord langsomt skrider mod landsbyen Ølst og Alling Å.
Hvad der egentlig kaldte de to ministre til at stille sig frem for offentligheden, er en anelse uklart, men der har givet været både internt og eksternt pres for at sige et eller andet i en situation med en truende miljøkatastrofe. Et behov for at signalere handlekraft.
Problemet er bare, at de to ministre reelt ikke signalerede andet end forargelse og magtesløshed.
»Det er juridisk set blevet meget mere kompliceret nu, når virksomheden er gået konkurs, og jeg kan sige, at vi vil bruge og undersøge alle juridiske muligheder for, at det økonomiske ansvar bliver placeret hos forureneren,« sagde Magnus Heunicke.
Begge blev dog retorisk overgået af deres kollega, Moderaternes kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, der på det nærmeste selvantændte over for DR.
»Ét er, at man kan gemme sig bag de almindelige selskabsregler, som andre gør, men når man risikerer at efterlade en generationsforurening i al fremtid på det sted, man har drevet virksomhed, og man samtidig sidder på et stort milliardbeløb og med flere Lamborghinier i garagen, end andre mennesker får lov at se gennem deres livstid – og at man så ikke har til hensigt at bruge sin personlige formue på at hjælpe med at rydde det land op, man er vokset op i og har tjent sine penge i, så har man spillet moralsk fallit i en grad, man sjældent ser her til lands. Og jeg ville skamme mig over at vise mig nede i hovedgaden,« sagde han.
Dermed sluttede regeringens ministre sig til en bred vifte af oppositionspolitikere fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne, der alle har udtrykt forskellige, men betydelige grader af forargelse.
Det kan oppositionspolitikere uden problemer gøre. Men det store spørgsmål er, om regeringens ministre har tænkt igennem, hvad de vil svare, når de, som Magnus Heunicke siger, har undersøgt alle juridiske muligheder og fundet ud af, at der faktisk ikke er noget at gøre.
»Når det gælder aktionærerne, er svaret helt klart. Dem kan man ikke gå efter. De skyder penge ind i selskabet, og hvis det går konkurs, er deres penge tabt. Men de hæfter ikke for selskabets gæld,« sagde professor i selskabsret ved CBS Law Søren Friis Hansen forleden ifølge Ritzau.
Han vurderer heller ikke, at der er store chancer for, at ledelsen af virksomheden holdes ansvarlig, da der hele vejen igennem har været relevante myndighedsgodkendelser.
Derfor hænger regeringens håb lige nu på en teoretisk mulighed for at komme efter det søsterselskab, der ejer grunden, hvor den forurenede jord ligger.
Hvis den også ender blindt, vil ministrene og især Hummelgaard og Heunicke stå med et betydeligt forklaringsproblem.
»Pippi har et godt ordsprog, der siger, at når man er meget, meget stærk – og det må man jo sige, at Danmarks sjetterigeste mand er – så har man også et stort ansvar for at være meget, meget god. Og det savner vi at se i denne her sag,« sagde Peter Hummelgaard på fredagens pressemøde.
Man må forstå, at det er Torben Østergaard-Nielsen, der er den stærke part, mens Hummelgaard og Heunicke mere er Tommy og Annika, hvis man skal blive i Pippi Langstrømpe-analogien.
Under indflydelse af en oppisket stemning følte de sig kaldet eller blev bedt om at stille sig frem og signalere handlekraft. Hvis det viser sig, og det er der stor sandsynlighed for, at deres handlekraft begrænser sig til at være forargede, risikerer de at ende i rollerne som Pippi-universets uheldige betjente Kling og Klang.
