Denne uge har været begivenhedsrig for det transatlantiske forhold. Ikke bare er Danmark, USA og Grønland på vej med en sikkerhedsaftale, der forhåbentlig kan skrinlægge trusler og tilnærmelser mod Rigsfællesskabet. Også EU og Canada har indledt en hed flirt, kulminerende med et stævnemøde i dag, søndag, mellem Canadas Mark Carney og Frankrigs Emmanuel Macron på det franske oversøiske territorium Saint-Pierre og Miquelon, kun 25 kilometer fra Canada.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom i denne uge med et friermål, der vil gøre Canada til det første land uden for det europæiske kontinent til at blive »associeret medlemsland«. Et tilbud, der også blev givet til New Zealand og Australien.

Kildefoto: Yves Herman, Scanpix.

Væk er den træge, slagne vej til et meritbaseret EU-medlemskab med årevis af optagelsesforhandlinger, opdelt i kapitler. Nu kan man blive associeret medlem af EU blot ved at stille sig på EUs side (læs: hælene) over for Donald Trump. For EUs flirt med Canada – og Australien og New Zealand – har alt med Trump at gøre.

At en fjendes fjende er en ven, og at den ven hedder Mark Carney, stod klart for hele verden efter World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos i januar. Det var vel at mærke på den tid, at Danmark sendte sprængstof, blodplasma og NATO-allierede til Grønland af frygt for amerikansk militærintervention. Her talte Carney om, hvordan »stormagter er begyndt at bruge økonomisk integration som våben, told som pressionsmiddel«.

Mark Carney ligner den frie verdens nye leder – en mand, der taler et sprog, vi forstår, og prædiker en regelbaseret verden, vi kender.

»Jeg kan fortælle jer, at meningsmålinger viser, at et overvældende flertal af canadiere støtter meget tættere bånd med Europa. Og det er ikke for at blive en tredje stormagtsrival. Dog med bedre manerer,« sagde han til Europa-Parlamentet i Strasbourg under stort bifald.

Men det er ikke alle, der bare smiler af det nye par.

Det hedengangne Makedonien har været kandidat i over 20 år. »Vi er det samme sted nu som for 26 år siden,« sagde Nordmakedoniens statsminister Hristijan Mickoski i denne uge i et interview. Samme historie om forhandlinger, der aldrig rigtig kommer i gang, fortælles i Albanien, Ukraine og Tyrkiet. EU har i skrivende stund ti kandidatlande og synes fast besluttet på, at udvidelse er lig med vækst, styrke og fremgang.

EUs flirt med Canada risikerer at sende det signal til kandidatlandene, at det ikke handler om at åbne forhandlingskapitler i den rigtige rækkefølge eller om at være i compliance med EU-regler, men snarere om at sige fra over for Donald Trump, som Carney har været dygtig til.

Ingen andre lande har status af associerede EU-medlemmer, og ingen ved, hvad det betyder. Skal Canada eksempelvis have adgang til det indre marked? Skal canadiere kunne indrejse visumfrit til EU? Eller skal udsigten til et associeret medlemskab blot sende et signal til Trump om, at EU og Canada – ligesom også New Zealand og Australien – har andre muligheder end USA? Donald Trump har allerede truet med at stoppe handlen med Europa, hvis EU gør alvor af forslaget om at gøre Canada til unionens første associerede medlem.

»Jeg synes, det er til at grine ad,« sagde Trump til pressen. »Hvis de gør det, og hvis jeg på nogen måde opfatter det som en fjendtlig handling, vil jeg pålægge meget voldsomme toldsatser eller stoppe handlen med Europa på mange områder.«

Det fremgik ikke, hvad Donald Trump mente med, at han vil »stoppe handlen med Europa«.

I øvrigt

Tysklands kansler Friedrich Merz er ikke på stemmesedlen ved dagens delstatsvalg i Berlin og Mecklenburg-Vorpommern. Men dårlige valgresultater, siger flere iagttagere af tysk politik, kan have betydning for hans fremtid som leder af det kristenkonservative CDU og som kansler. 

Delstatsvalgene kommer efter et overmåde pauvert resultat i Sachsen-Anhalt for få uger siden, hvor det højrenationale Alternative für Deutschland blev det største parti. Merz har i forlængelse af søndagens delstatsvalg aflyst sin deltagelse i FNs forestående generalforsamling for i stedet at holde krisemøde i sit parti.⁠