Kommentar. Flokimmunitet var et dødfødt politisk projekt, der forhåbentligt ender som en parentes i den danske coronahistorie.

En syg idé

Før coronakrisen ramte Danmark, ville man nok have spærret øjnene op, hvis man havde hørt en læge argumentere for, at det gik for langsomt med at få danskere smittet med en ukendt og potentielt dødelig virus. Ikke desto mindre var det præcis, hvad man kunne opleve for ikke så længe siden. Den 3. april skrev tv-lægen Peter Qvortrup Geisling følgende på DRs hjemmeside:

»Danskerne har jo mildest talt taget myndighedernes påbud til sig. Og nu ser det ud til, at der smittes så få, at det vil tage år, før så mange er immune, at man kan tale om flokimmunitet. Og det er jo utænkeligt, at samfundet kan være lukket ned så længe. Så vi SKAL smittes. Og lidt hurtigere, end det sker i øjeblikket. Men kun så mange, at intensivafdelingerne stadig kan følge med. Samtidig må den målgruppe, der kan blive særligt syge eller dø af coronavirus, endelig ikke smittes.«

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.