I december sidste år sendte civilingeniør Søren Hansen en lille bog til en stribe nyhedsredaktioner til omtale eller anmeldelse samt til folketingspartiernes energi- og klimaordførere.

Den handler om de tekniske og økonomiske udfordringer ved den grønne danske omvæltning. Er det en utopi at nå 70 procents CO₂-reduktion i 2030, som bogen antyder? Eller vil Danmark snarere ende med at være et skrækeksempel for andre lande frem for – som erklæret mål – at vise andre, hvordan det kan gøres?