Man får jo aldrig skrevet og sagt tak. Man læser, nikker og samtykker og tænker, at Den Fjerde Statsmagt kan gå hjem og vugge uden disse kommentarer udefra. De frie ånder. Udefra, ja, for hvad er journalisterne andet end medlemmer af en loge, hvis største skræk det er at falde udenfor. At komme på kant med logens brødre og søstre.

Der er 10.000 af dem i gamle Danmark, og det første jeg slår op på, i papiraviser og på nettet, det er alle andre end de 10.000. Selvfølgelig kan de skrive og rapportere og gøre ved, men de står det samme sted politisk. Lidt til venstre for midten, meget til venstre, kun få står lidt til højre og ingen langt til højre, dér hvor virkeligheden er just nu. For mig blev det evident med valget af Donald Trump, så en af mine første embedshandlinger på Weekendavisen for knap et år siden var at skrive en forrygende sankthans-tale, hvor de 10.000 brændte heksen Trump af på bålet.