Skidtmads. Efter coronakrisen er sygefraværet vokset med næsten en femtedel i forhold til tiden inden pandemien. Flere bliver hjemme, når de føler sig sløje.
En krank skæbne
Kulturen på landets arbejdspladser har tilsyneladende ændret sig markant efter covid-19. Medarbejderne melder sig oftere syge end førhen og overlader det til kollegerne at løbe lidt hurtigere for at klare opgaverne.
Under pandemien med et stigende antal luftvejsinfektioner og frygten for et ukontrollabelt smittetryk lærte danskerne som bekendt, at de skulle holde sig hjemme, hvis næsen løb. Ikke overraskende medførte det to år med flere sygemeldinger, efter at fraværet i en årrække havde ligget ret stabilt.
Del: