En henrettelse

DEN irakiskfødte flygtning Salwan Momika, der blev kendt i 2023 for sine offentlige koranafbrændinger i Sverige, blev skudt og myrdet sent onsdag aften. Motivet er ukendt, men vi tør godt konstatere her ved tiårsjubilæet for massakren på Charlie Hebdo-magasinet i Paris og terrorangrebet i København, at islamkritikere stadig bedriver deres hån med livet som indsats, og at vi ikke er i stand til at beskytte dem. Der har været en kæmpe pris på hans hoved, og det er uklart, om han egentlig var udstyret med livvagter. Det fremgår af de svenske medier, at fem personer er anholdt.

PARALLELLE islamistiske straffedomstole har nu i årevis etableret sig i Europa, og europæisk lovgivning har rettet sig ind efter de voldelige krav og trusler. Salwan Momikas og Rasmus Paludans koranafbrændinger bevirkede, at Sveriges NATO-medlemskab kom i fare som følge af tyrkiske protester. Det førte også til, at SVM-regeringen i Danmark i 2023 forbød »utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund«. Der skal nok være dem herhjemme, der vil se mordet i Sverige som bevis på, at koranloven har forhindret lignende episoder i Danmark. Det forholder sig omvendt. Den har bestyrket voldelige islamister i, at det lønner sig at lægge pres på vestlige landes lovgivere. Desuden stod Momika anklaget for hetz mod en folkegruppe i Sverige. Han skulle have modtaget sin dom i dag, torsdag. Om han ville blive dømt, får vi aldrig svar på, men det er tydeligt, at myndighederne ikke længere evner at adskille foragt for religiøse ideer og had mod minoriteter. Muslimske organisationer som OIC er lykkedes i bestræbelserne på at opløse denne afgørende civilisatoriske skelnen.