Faderopgør. »Min far holdt sig et rent rædselsregimente præget af unødig tvang, vilkårlighed og hyppige tæsk.« Piet Heins søn, professor Jotun Hein, reagerer på andet bind af Peter Borbergs store Piet Hein-biografi.

En djævel i Paradis

Piet Hein hører til blandt det 20. århundredes mest kendte danskere. »Husk at elske,/ mens du tør det./ Husk at leve,/ mens du gør det«, »Lille kat på vejen« og mange af hans andre gruk-digte blev en del af den måde, danskere taler med hinanden. Hans superellipse gjorde ham til en banebrydende designer, kendt verden over. Han var kunstner og videnskabsmand, og han omgikkes både Niels Bohr, Albert Einstein og Charlie Chaplin. En britisk anmelder skrev om ham, at verden »om 100 år vil huske tre danske forfattere: H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Piet Hein«.

Men Piet Hein var også ægtemand og far til fem drenge, og bag beundringen og berømmelsen gemmer sig en dyster og destruktiv historie om hans familieliv. For et år siden fortalte Piet Heins søn Jotun Hein her i Weekendavisen om sin fars besættelse af berømmelse og kendte mennesker, men mest alvorligt om hans grænseoverskridende opdragelse af Jotun og lillebroren Hugo og ikke mindst om hans voldsomme behandling af deres mor, Gerd. Ifølge Piet Hein begik hun selvmord.

bobj
(f. 1947) anmelder og kommenterer dansk og udenlandsk litteratur, bl.a. historisk litteratur, science fiction m.m. Cand.mag i historie og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fhv. undervisningsassistent, ekstern lektor og højskolelærer. Bo har skrevet for Weekendavisen siden 1982 og undervejs bidraget til bøger som Lystmord, Henrik Stangerup, I begyndelsen var lyset m.fl.

Andre læser også