Undtagelsestilstand. Lufthavnens krise er Tårnbys krise. Siden marts er ledigheden steget med 71 procent, og kommunen med »lufthavnsbørn« og en overvægt af uniformerede indbyggere skal genopfinde sig selv.

En by i transit

Synet af en sikkerhedsvagt med gul vest og stort visir foran ansigtet møder mig, da jeg stiger ud af metroen i Københavns Lufthavn.

»Åh. Er du røget?« spørger han trist med hovedet på skrå, da jeg spørger efter jobcenteret. Han rækker et mundbind frem: »Her. Du skal ikke betale for det. Du har lidt nok,« siger han, inden jeg når at forklare mit ærinde. »Tårnby græder. Alene seks i min opgang arbejder her,« siger han så. »Kniven kommer nok også til at ramme sådan nogle som mig.«

lsha
(f. 1996) er journalist og skriver mest af alt om samfund, jura og kultur. Laura har en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet og har skrevet for Weekendavisen siden 2020.