Misbrug. »Jeg er så træt af argumentet om, at det jo bare var 1970erne, og at det var den dominerende holdning dengang at se anderledes på sex også mellem børn og voksne. Nej, det var det ikke.« Ekstern lektor Jon Sigurd Wegener fortæller om en barndom præget af forældrenes ideologisk funderede incestovergreb.
En anden tid
Forsvar for pædofili fulgte i kølvandet på 1968 i det meste af Vesten. Den seksuelle revolutions avantgarde ønskede at gøre op med samfundets seksuelle restriktioner og tabuer, herunder incest, blodskam og det i deres øjne falske skel mellem barn og voksen. Borgerskabets jernkæder skulle brydes og seksualiteten sættes fri – al seksualitet.
Da 1970erne sluttede, blev dette kapitel af den seksuelle frigørelse mere eller mindre fortrængt fra den kollektive hukommelse. De senere år er det dog begyndt at ændre sig. I 2018 bragte Politiken en artikelserie om omfattende seksuelt misbrug under optagelser til en række ungdomsfilm af instruktørerne Lasse Nielsen og Ernst Johansen i 1970erne. Her trådte 16 kvinder og seks mænd frem og fortalte om overgreb begået af de »frisindede« instruktører.
Del:
