I et debatindlæg i Politiken 7. januar 2025 har tre forskere postuleret, at spiralsagen ikke kan forstås uden at tage højde for koloniale, kønnede og raciale strukturer i dansk og grønlandsk historie. Ja, de tre forskere holder sig ikke tilbage fra at trække folkedrab ind i argumentationen.

Det er vanskeligt at forestille sig en mere absurd fordrejning af, hvordan de danske og grønlandske politikere og myndigheder greb de store udfordringer an, som Grønland stod over for som følge af den rivende udvikling, Grønland gennemlevede i perioden 1950-80. Jeg har selv været ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Landsråd og Hjemmestyre og rejst og boet i Grønland i perioden