Ellemanns medicin

DEN hårdt prøvede Venstre-formand gav forleden et interview i DR-podcasten Genstart. Jakob Ellemann-Jensen har fået ros for dette interview, fordi han her endelig lyder som sig selv, siges det. Det er også hans budskab: Han er blevet befriet fra sin forgænger, sin næstformand og for egne forvrængede forventninger til opgaven. Nu kan han være, ja, fri og sig selv. Udfordringen er, at han ikke bare er sig selv; en ligefrem fyr, der har erfaring med det virkelige liv og gerne vil gøre tingene ordentligt. Han er Venstres formand. Det liberale Danmarks politiske leder. Og det er han i en tid, hvor liberalismen er i dyb krise. En krise, der er meget større end Inger Støjbergs og Lars Løkkes illoyalitet.

DYBE politiske kriser ledsages ofte af stor opmærksomhed på personer og deres indbyrdes forhold. Men det bemærkelsesværdige er, hvor svært disse normalt så veltalende folk har det med at forklare, hvad det hele egentlig handler om. Jakob Ellemann udtrykker sig stadig vævende og upræcist om det politiske projekt. Lars Løkke og Jens Rohde har ligeledes befriet sig selv, men hvad de vil med friheden, fortaber sig. Man har på fornemmelsen, at deres ønske om kompromis og lydhørhed mest skyldes, at de ikke mener, at andre har været lydhøre for deres personlige ønske om at bestemme det hele.