Italien. Efter årtiers slagsmål ser det endelig ud til, at der med Mario Draghi som kommende regeringsleder har indfundet sig en voksen i italiensk politik. Den nye kastanjerager er hverken til højre eller venstre, men ligeud. Uvidenhed og arrogance er med ham erstattet af dannelse og venlighed. Men én mand gør det næppe.
Draghis år
Super Mario, eller Mario, som er hans officielle navn, er en lille, ivrig blikkenslager i røde overalls, med stort overskæg og af italiensk herkomst, som siden midten af 1980erne har kæmpet med vanskelige, ja næsten helt umulige udfordringer på en videospilplatform, udviklet af japanske Nintendo. Hverdagshelten Mario opererer altid under ekstremt vanskelige forhold, både over og under jorden, og kendetegnende for hans virke er, at han altid er på en mission og hele tiden er i bevægelse.
Sådan er det også med Italiens kommende regeringsleder, den 73-årige økonom Mario Draghi, som fik sit øgenavn fra Nintendo-maskotten, da han sidst i nullerne var italiensk nationalbankdirektør og derfra avancerede til hele EUs bankdirektør som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). Her var han manden, som den 26. juli 2012, midt i den dybeste finanskrise og uenighed mellem EU-lederne om en løsning, skar igennem og udtalte den forløsende sætning til verden om, at ECB med ham i spidsen ville gøre, »hvad der skulle til«, whatever it takes, for at redde euroen fra undergang. Han tilføjede: »Og tro mig, det vil være nok.«
Del:
