Samfund

Essay. »Vi vil ikke finde os i døden, men forsøger at komme den til livs med sundhedsfanatisme, molekylær aldringsforskning og almindelig fornægtelse. Her kan gravpladsen være en effektiv modgift.« Lone Frank har gået en tur på Londons Highgate Cemetery.

Dødens hyggelige forgård

lofr

LONDON – Den ældre herre med kakishorts og bøllehat er forarget. »Det er jo modbydeligt,« siger han til sin kvindelige ledsager, mens han peger anklagende ad de friske blomster på graven foran dem. »Når man tænker på, hvad den mand har på samvittigheden!«

Med ’den mand’ mener han Karl Marx. Sammen med sin kone Jenny von Westphalen ligger den tyske filosof begravet på Londons Highgate Cemetery under en svulmende bronzebuste, som hver dag pyntes op af anonyme beundrere. »Helt uanstændigt!« mumler den kakiklædte, og jeg får lyst til at prikke ham på skulderen og muntre ham lidt op. Det er nemlig sådan, at der skråt bag ham under et sarkofaglignende monument ligger en nærmest diametral modsætning til Marx.

lofr
Lone Frank
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.
lofr@weekendavisen.dk