Det værste fra 2025 

Dansk leflen for Grønland

Mette Frederiksen understregede i januar det tætte forhold mellem Danmark og Grønland, da hun holdt et fælles pressemøde med Múte B. Egede, den daværende landsstyreformand. Det skete, efter at præsident Donald Trump havde luftet sine ønsker om at få kontrol med Grønland, men i Statsministeriet gjorde Múte B. Egede de forsamlede journalister opmærksom på, at pressemødet ikke foregik på ligeværdige betingelser.

»Altså, det er ikke mit modersmål, jeg snakker. Hvis jeg ville, så svarer jeg på grønlandsk, hvis jeg virkelig gik efter ligeværdighed.«

Herefter indskød statsministeren:

»Jeg vil bare sige, at vi kan godt slå om til grønlandsk, hvis der er et ønske om det.«

Nej. Det kan vi faktisk ikke. Men det havde da været sjovt at se Mette Frederiksen nikke respektfuldt, mens Grønlands svar på Sikandar Siddique holdt en flammetale, som han var den eneste i rummet, der forstod.

DR-dokumentaren om Grønland

I februar trak Danmarks Radio dokumentaren Grønlands hvide guld tilbage efter heftig kritik af beregningsmetoden. Dokumentaren fulgte forskeren Naja Graugaards jagt på udbytningen af den grønlandske kryolitmine, som ifølge dokumentaren svarede til 400 milliarder kroner. 

Forskeren blev også hovedperson i et satireindslag af den nu af andre årsager fyrede komiker Jonatan Spang i hans program Tæt på sandheden. Naja Graugaard tog herefter til genmæle med en kronik i Politiken i sommer, hvor hun skrev i digtform til Jonatan Spang:

»Tæt på misogyni. Tæt på colonial gaslighting. Tæt på racial slurs. Tæt på dansk minstrelsy. Tæt på black-facing, inuit-facing.«

I betragtning af, at Naja Graugaard er en antikolonialistisk forsker, har hun internaliseret foruroligende meget af kolonimagternes sprog.

Ulvepanik

I april slog socialdemokraten Anders Kronborg alarm, efter at to skoledrenge i Esbjerg måtte flygte op i et træ, mens en ulv kredsede under dem i halvanden time.

»Ulven er simpelthen kommet alt, alt for tæt på,« skrev Anders Kronborg på Facebook.

Drengenes mobiloptagelser blev dog skudt ned af Kent Olsen, videnskabelig chef hos Naturhistorisk Museum, da han blev interviewet i Radio IIII.

»Optagelsen viser klart, at det er en kat.«

Forskere med lange uddannelser er sjovest, når de konstaterer det åbenlyse.

Embedsmænd

En anonym embedsmand i et ministerium fortalte i foråret til Djøfbladet, at såkaldte paragraf 20-spørgsmål fylder meget af arbejdstiden. Det er spørgsmål, som ethvert folketingsmedlem har ret til at bede en minister svare på.

»Vi bruger oceaner af tid på at besvare dårligt formulerede detailspørgsmål. Inden et spørgsmål bliver besvaret med et non-svar, har det været gennem tre-fire-fem ledelseslag og måske fire til syv medarbejdere.«

Det lyder som et spild af statens ressourcer. Her troede man, at djøffere helt på egen hånd kunne omformulere virkeligheden til noget uforståeligt.

Kriminelle politikere

Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen fik tilkendt en tidlig ministerpension, efter at han i september blev idømt fire måneders fængsel for besiddelse af overgrebsmateriale. 

Folketingets Præsidium er efterfølgende blevet kritiseret for at tildele særydelsen til en dømt kriminel, men socialdemokraten Leif Lahn udtalte i Politiken, at Henrik Sass har ret til pengene.

»Vi har fulgt reglerne, og der har desværre ikke været nogen udvej.«

Det er typisk. Så snart domstolene tager tilløb til at gøre det rigtige, står politikerne klar til at stikke en kæp i hjulet på retsfølelsen.

Dette er del 1 ud af 3. Læs med i morgen, hvor Leny Malacinski fortsætter med at udpege det værste fra 2025.