Grøn skattereform. Regeringen er atter i denne uge blevet kritiseret fra alle sider for ikke at ville indføre en CO₂-afgift. Hvad holder den tilbage?

Det umulige klimamål

Regeringens udspil i denne uge til første fase af en såkaldt grøn skattereform er blevet bredt kritiseret fra alle sider, både politisk og af eksperter. Kritikken har først og fremmest handlet om, at udspillet ikke indeholder en generel afgift på CO₂, men i stedet forhøjer afgiften på energi som et ikke særligt effektivt middel til reduktion af CO₂-udledningen.

Forhøjelsen af energiafgiften vil ramme et par håndfulde virksomheder relativt hårdt og indbringe godt 700 millioner kroner. Til gengæld sker der i en periode en forbedring af afskrivningsreglerne, som virksomhederne kan udnytte til at installere mere energi- og CO₂-besparende teknologi. Den forventede omkostning for statskassen er i størrelsesordenen 2,5 milliarder kroner.

Andre læser også