Rigsret. Efter afhøringen af den tidligere departementschef Uffe Toudal fortsætter gåderne med at sværme om …
Det mystiske notat
Tretten dage inde i rigsretssagen mod forhenværende udlændingeminister Inger Støjberg er mysteriet om ministernotatet af 2. februar kun blevet større. Første gang offentligheden hørte om det mystiske notat, var i maj 2020, da Støjberg hev det op af gemmerne og præsenterede det for Instrukskommissionen, som på det tidspunkt undersøgte håndteringen af asylpar, hvor den ene var mindreårig. Alle spærrede øjnene op, da hun efter fire år med talrige samråd, over 200 spørgsmål fra Folketinget og en granskning af Ombudsmanden pludselig kunne præsentere et dokument, der – i hvert fald på papiret – frikendte hende.
Hurtig opsummering: Støjberg er anklaget for at have instrueret sine embedsmænd i Udlændingestyrelsen gennem en pressemeddelelse den 10. februar 2016 til at lave en undtagelsesfri adskillelse af alle asylpar, hvor den ene part var under 18 år. En sådan ordning er i strid med både Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv samt grundlæggende forvaltningsretlige principper. Disse giver en ret til en individuel sagsbehandling og en partshøring, før myndighederne kan foretage et indgreb af en sådan art.
Del:



