Det forkerte motiv

RACISME var der næppe tale om, da to brødre myrdede en 28-årig mand i juni på Bornholm. Det stod klart, allerede inden ugens retssag gik i gang. Skønt den ene bror tydeligvis har højreradikale synspunkter, kunne hverken politiet eller vennerne bekræfte det motiv. Ikke engang i anklageskriftet var der forsøg på at få dem dømt for denne hadforbrydelse. Hvorfor så insistere på alligevel at presse sagen i den retning? Kunne der være andet, der burde belyses i forbindelse med en forbrydelse, der i sig selv var så opsigtsvækkende brutal? I sidste uge kunne Laura Hattens her i avisen fortælle om en ø, hvor misbruget af receptpligtig medicin er massivt blandt unge, hvilket har ført til fire dødsfald som følge af overdosis på kort tid inden for den samme vennegruppe. Det tyder på, at racisme ikke hører til blandt øens mest presserende problemer i denne tid.

Læs også Laura Hattens artikel om de fire dødsfald blandt unge bornholmere: »Rus på recept«

BEHØVER vi minde om, hvor tungt den amerikanske bevægelse Black Lives Matter har sat sig på den vestlige dagsorden? De månedlange protester og gadeafbrændinger i amerikanske byer som følge af politimordet på George Floyd har gjort indtryk – også herhjemme. Det er således naivt at tro, at et mord på en sort ung mand i Danmark skulle komme til at handle om andet end racisme. Her må bekymringen om psykisk sygdom, om pille- og stofmisbrug og om hævngerrig, sadistisk og dødbringende vold vige for en større, mere global, mere historisk betændt sag. Det var ekkoet fra slaveskibene, sydstatslynchningen og politibrutaliteten, der drev verdens mest berømte avis The New York Times til at skrive en reportage om mordet tilbage i juli. Her antydedes det, at Bornholms Politi nægtede at tage det helt åbenlyse motiv i betragtning. Hvad der gælder i USA, skal også gælde på Bornholm – om så dokumentationen må ofres. Amerikansk kultureksport omfatter også landets problemer.

IKKE kun New York Times faldt for fristelsen til at få egne fordomme bekræftet. Carsten Jensen kan måske undskyldes for at lade sin fantasi brygge videre på de to brødres egent­lige drivkraft: Han skriver jo af og til romaner. I et for selv Carsten Jensen usædvanlig vidtløftigt og højstemt Facebook-opslag skriver han, at denne »retssags egentlige formål er at frikende Danmark for racisme«. Både forsvarer, anklager og dommer på Bornholm er åbenbart involveret i denne konspiratoriske renskuringsproces. Forfatteren får opbakning fra Enhedslistens Rosa Lund, som forleden fastholdt – efter at dommen på 14 års fængsel for manddrab til de to brødre var faldet – at det havde været rigtigt af hende at mene, at mordet nok var et udtryk for racisme. Enhedslistens mistro til det borgerlige retssamfund er ikke forsvundet.

OPFINDES racismen, hvor den ikke er, bliver den nemmere at overse eller bortforklare, når den faktisk finder sted. Man tjener en vigtig sag dårligt, når man bliver nødt til at fabrikere sammenhænge. Er disse malplacerede forsøg på motivforskning så et signal om, at racisme slet ikke eksisterer i Danmark? At vi kan frikende os selv? Desværre ikke. Det Kriminalpræventive Råd har opgjort, at der i 2019 var 144 tilfælde af registrerede hadforbrydelser »motiveret af gerningspersonens opfattelse af offerets race/hudfarve«. At få nedbragt det antal kunne være et sted at begynde.