Jair Bolsonaro har fordømt søndagens kupforsøg. Det kan han lige så godt, nu hvor det har slået fejl.
Først da angrebet gik i vasken, trak han i land. Ikke da der aftenen før stormen på demokratiets centrum cirkulerede en konkret plan om at angribe Kongressen, Højesteret og præsidentpaladset. Ikke da hans støtter i månedsvis camperede nær Praça dos Três Poderes, De Tre Magters Torv i hovedstaden Brasília i både sol og slud. Ikke da de tiggede hæren om at gennemføre et kup.
Selvfølgelig ikke: Bolsonaro havde selv kaldt socialisten Luiz Lula da Silvas valgsejr over ham for »et tyveri«. Han truede før valget i oktober med borgerkrig, hvis han tabte, og bagefter opildnede han til modstand mod magtoverdragelsen til nytår.
Han fulgte optakten til denne bebudede forbrydelse i behagelig afstand i Florida, som han fortrak til for nylig – fjernt fra de truende retssager mod ham for korruption.
Men nu, hvor planen gik i vasken, er det nemmest at fordømme angrebet. At kuppet mod det brasilianske demokrati slog fejl, skyldes, at det er stærkere end dets rygte.
Selvom sikkerhedsstyrkerne i Brasilien dræber hundredvis af mennesker hvert år i den daglige krig mod kriminelle i de fattige favelaer, er tilliden til dem stor. Måske fordi de modsat militæret andre steder i regionen i årtier har stået vagt om demokratiet. Jeg har aldrig mødt en brasiliansk soldat, som ikke foretrækker Bolsonaro frem for Lula. Men ingen topfolk i militæret har støttet vandaliseringen. Enkelte er trådt tilbage eller er blevet væk fra indsættelsen af Lula som en stille markering af disrespekt. Men det er så det.
Toppolitikere på begge fløje har optrådt kritisabelt. En lokal guvernør og Bolsonarostøtte beskyldes for at have lukket øjnene for den kommende storm. Og i angrebets måske mest fascinerende scene sprang Lulas egen forsvarsminister, José Múcio Monteiro, søndag ind i en bil med tonede ruder uden nummerplader: Han ville mærke stemningen selv. Han kørte ind mellem de vrede masser uden at blive genkendt. »Det går snart i sig selv,« meldte han frejdigt ud bagefter. Lige før det hele eksploderede.
Múcio er fra et venstrefløjsparti, men er afholdt af Bolsonaro, og Lulas valg af ham som minister blev set som en fremstrakt hånd til Bolsonarostøtterne. Det meste af Múcios egen familie støtter Bolsonaro, har han tit fortalt. Nu kræver venstrefløjen hans afgang. De venligste kalder ham for inkompetent, fordi han fejlbedømte truslen så fatalt – andre kalder ham for en kupmager. Selvom målet måske kun var at hærge.
Hvor magtfulde folk, der finansierede eller deltog i angrebet på demokratiet, står ikke klart endnu. Men der er ikke konkrete beviser på, at Bolsonaro har planlagt det.
Alt er vildere i troperne: I USA blev Kongressen stormet – i Brasilien var det samtlige magtens tre instanser. Indtrængerne kurede på stolerækkerne inde i Senatet, flåede tapet af væggene, kastede med sten og svingede med køller og raserede førstedamens gemakker og buster af retsstatens fader Rui Barbosa og slaveriets banemand Joaquim Nabuco. Udenfor trak de en soldat ned fra sin hest og tævede ham.
Det var ikke kun angrebet søndag, som var forudsigeligt. Det var det også, at det slog fejl. Hæren hader Lula, ikke demokratiet, der er stærkere end sit rygte.
