Terror. UNRWA har i årtier været en voldsforherligende hindring for fredsprocessen og er i Gaza totalt infiltreret af Hamas, lyder kritikken. Men FN-organisationen tager også hånd om de hårdt ramte civile. Tør vestlige donorlande lukke helt ned for støtten?

Den sorte skole

Internt fordrevne palæstinensere samles foran en UNRWA-skole i Rafah i det sydlige Gaza. Uden UNRWA ville det være den israelske hær selv, der skulle dele nødhjælp ud. Foto: Haitham Imad, Epa, Scanpix. Haitham Imad/EPA/Ritzau Scanpix

NOGLE få rådne æbler. Sådan lød svaret fra FN-generalsekretær António Guterres på de beskyldninger, israelske efterretningskilder har rettet mod 12 lærere og ansatte på UNRWAs skoler i Gaza for at have deltaget i massakren i Israel 7. oktober sidste år. Anklagerne førte i fredags til, at USA indefrøs sin støtte til UNRWA. 16 andre lande har siden gjort det samme, deriblandt Tyskland og Sverige. Danmark holder endnu fast i sit bidrag. 

Guterres har erklæret sin afsky over afsløringerne, men også påpeget, at der er tale om ganske få individer ud af de cirka 13.000 ansatte i UNRWA i Gaza. De pågældende er blevet fyret, og man har iværksat en undersøgelse. Generalsekretæren bønfalder de vestlige lande om ikke at afskære nødhjælpen i en tid, hvor de civile i Gaza er udsat for en humanitær katastrofe, hvor hungersnød truer. UNRWA er altafgørende for de civiles overlevelse, lyder det flere steder fra. Vil de vestlige donorlande virkelig være skyld i det?

klwi
(født 1971) er redaktionschef. Af uddannelse er Wivel cand.mag. i dansk og kommunikation, og han har siden 1998 været udlands-, indlands-, sports- og kulturskribent her på avisen. Han har desuden været bogredaktør og var i to år avisens korrespondent i USA. Wivel er vidtfavnende, men har i særlig grad dækket den israelsk-palæstinensiske konflikt og USA. Forfatter er Wivel til bogen "Næsten intet - en jødisk kritik af Kierkegaard" (1999). Hans reportagebog "Den sidste nadver" (2013) om, hvorfor kristne forlader de arabiske lande, er udkommet i Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Derudover har han i samarbejde med cykelrytteren Michael Rasmussen skrevet selvbiografien "Gul feber" (2013).