En dansklærer skal kunne stave og sætte kommaer.

Som polemisk slogan kunne det vist fint gå som en beskrivelse af formålet med en ny og alternativ læreruddannelse, som et flertal i Folketinget i forrige uge vedtog at indføre. Temmelig opsigtsvækkende, for regeringen er – ligesom Danmarks Lærerforening og de eksisterende professionsskoler – imod. Men med de borgerliges og De Radikales stemmer bliver Den Frie Læreruddannelse alligevel snart en realitet.