Siden årtusindeskiftet har dansk politik været hjemsøgt af et spøgelse. En gennemsigtig størrelse, der tilskrives en betydelig rolle, som imidlertid aldrig i større omfang har manifesteret sig uden for drømmenes verden. Blandt tilhængerne har spøgelset ofte båret navnet »den borgerlige anstændighed«.

Skåret ud i grove tern kan den defineres som en kombination af klassisk liberal økonomisk politik og en værdipolitik parkeret langt fra burka­forbud og frikadellekvoter. Et omvendt Dansk Folkeparti, så at sige. Eller som tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forleden formulerede det i sit afskedsbrev til Liberal Alliance: