Påske. Gennem Nietzsches intense had til kristendommen forstår man, hvor revolutionerende og vild den nye tro var.
De svages fest
Vi sidder to forkrøblede ormemennesker i en ellers nydelig stue på en villavej i Fredericia tæt på fjorden: Søren R. Fauth, germanist, forfatter, dr.phil. og Deres udsendte. Vi er det ynkelige resultat af 2.000 års fald nedad mod »det tyndere« med Friedrich Nietzsches udtryk. Den tyske tænker, født 1844, kaldte kristendommen en forbandelse over menneskene. Øv! Hvor bittert og ødelæggende, at de klynkende kristne sejrede over romerne, for den kristne kultur undertrykker sand livsudfoldelse og gør os syge. Blødsødne. »Ormemennesker«. Svæklinge. Korrumperede. »Antibiologiske,« sagde han, altså unaturlige. I virkeligheden er og bør vi stå ved at være hinandens fjender. Rovdyr, ikke lam.
Påsken nærmer sig, de kristnes fejring af det store, levende håb. Med Jesu død og genopstandelse blev mennesket frelst; Nietzsche så i stedet en taberreligion, hvis tilhængere dyrkede svaghed.
Del: