Kommentar. Kravet om diversitet er kommet til at handle om hudfarve og køn. Det burde handle om holdninger.
De mangfoldige
Diversitet og mangfoldighed er blevet modeord disse år. Politiske partier jagter det på stemmesedlen, og kultur- og erhvervslivet poster penge og indsatser i at få det. Antagelsen er, at personer, der ser anderledes ud udenpå og har et andet køn eller en anden hudfarve end flertallet på en arbejdsplads, nok også tænker anderledes. Forskellighed bliver i sig selv en egenskab, men skraber man lidt i overfladen, er det kun den visuelle forskel, man er interesseret i. Diversitet, der ligner en Benetton-reklame, ja. Divergerende holdninger, nej.
De mangfoldige udstiller sig selv gang på gang, når de det ene øjeblik prædiker rummelighed og i det næste går under bæltestedet på folk, der falder udenfor. Som Stine Bosse, tidligere direktør for forsikringsselskabet Tryg, der for nylig affejede forfatterne Niels Jespersen og Mikkel Andersson efter udgivelsen af deres bog om dansk asylpolitik, Eksperimentet, der slog fejl.
