Flaskepost. Massakren i Srebrenica underminerede troen på, at FNs »fredsbevarende« styrker kan bevare freden.

De blå hjelmes død

DEN SERBISKE massakre på omkring 8-10.000 civile bosniske muslimer i Srebrenica i 1995 er i disse dage 30 år siden. Det blev en omstridt begivenhed i de eksjugoslaviske krige.

Massakren blev den værste enkeltstående krigsforbrydelse i de krige, der opløste Jugoslavien i første halvdel af 1990erne; den udløste det amerikanskledede NATO-indgreb, der afsluttede tre års krig i Bosnien, og den ændrede for altid synet på, hvad udstationerede »fredsbevarende« FN-styrker formår at udrette.

stjern
(f. 1957) er professor på Aalborg Universitet København og har skrevet fast i Weekendavisen siden 1994 om filosofi, idehistorie, politik, litteratur, etc. Redigerede KRITIK fra 1993-2013. Har bl.a. skrevet Hadets Anatomi om Ex-Jugoslavien og Adskillelsens Politik om multikulti, begge med Jens-Martin Eriksen; Kritik af den negative opbyggelighed med Søren Ulrik Thomsen, Tal en tanke med Vincent Hendricks, MEN - ytringsfrihedens historie i Danmark med Jacob Mchangama. På engelsk har jeg publiceret disputatsen Diagrammatology og Natural Propositions om den amerikanske filosof Charles Peirce. Har redigeret Kampen om disciplinerne og Kortlægning af dansk humanistisk forskning med David Budtz Pedersen.

Andre læser også