Vores lærer skulle have taget os børn med op i skoven og begyndt den første biologitime med dybe åndedrag. »Træk vejret, ind, ud, ind, ud,« skulle hun have sagt og kontrolleret, at vi tog det alvorligt. »Og hold så vejret. Det sidste er ikke så fedt i længden, vel? Sig tak til planterne, børn. Nu ved I, hvem I skylder jeres liv.«

Jeg tror, det ville have vækket mig.