Denne artikel udkommer også i Weekendavisens satiriske fredagsbrev, 'Ærligt talt'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Benzin og diesel bliver nu billigere takket være Dansk Folkeparti. Onsdag indgik partiet en skatteaftale, der blandt andet skal modvirke de høje leveomkostninger ved at sænke benzinafgiften midlertidigt. Lempelsen træder i kraft til nytår, samtidig med at det hidtidige kørselsfradrag udløber, hvilket ellers blev indført for at modvirke de høje leveomkostninger. Dermed bliver det ifølge en beregning 1.000 kroner dyrere at køre bil. 

Vi lever i sandhed i en cirkulær økonomi.

Skatteaftalen kommer knap et år efter, at fødevarechecken med et engangsbeløb blev lanceret, hvilket faldt sammen med, at regeringen sænkede elafgiften midlertidigt for at modvirke leveomkostningerne. 

Velkommen til Ærligt talt, nyhedsbrevet, der upcycler livets absurditeter hver fredag. 

1. Ingen skattelettelse til arbejderne 

Skatteaftalen, som regeringen præsenterede i går, kommer primært til at gavne den rigeste del af befolkningen. Mellemskatten og toptopskatten afskaffes, og det betyder, at danskere, der tjener mere end 58.000 kroner om måneden, vil spare over 10.000 kroner om året. Ifølge privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen får de lavere lønnede ikke noget ud af aftalen.

»Denne skatteaftale er målrettet de højtlønnede, dem, der kan lide at investere i aktier, og dem, som kører benzin- eller dieselbil. Alle øvrige får ikke noget ud af aftalen,« siger hun til TV 2.

Kan regeringen ikke snart bestemme sig for, om vi er de sultende fattiglemmer fra Emil fra Lønneberg, der skal have lov til at spise rigtig kød til jul, eller om vi er snobberne Fritz og Poul, der skal kunne købe flere guldbestøvede fastelavnsboller fra D'Angleterre til 500 kroner?

2. Dansk Folkeparti elsker stadig EU-midler 

Dansk Folkeparti har brugt 350.000 af danskernes skattekroner på to reklamefilm om EU. Det kan netmediet Frihedsbrevet afsløre. Europanævnet, der er på finansloven, uddeler penge til EU-oplysning, og DF har efterfølgende fejlagtigt hævdet, at videoerne tilsammen er blevet set 40.000 gange. Ifølge Frihedsbrevet har de kun fået i alt 16.000 visninger. 

Originalfoto: Sebastian Elias Uth, Scanpix.

Året forinden brugte DF hele 640.000 af danskernes skattekroner på EU-formidling, blandt andet en tegnefilm om den fiktive by »EuroSkepsi-Strup«. Dansk Folkeparti ønsker ikke at svare på, hvorfor de bruger en sosu-hjælpers årsløn på to videoer, eller hvorfor de har oplyst forkerte visningstal. 

»Vi ville selvfølgelig gerne have haft, at videoerne nåede flere danskere,« skriver sekretariatschef Kenneth Kristensen Berth blot til Frihedsbrevet.

Det er et omstillingsparat parti. DF har papsugerøret langt nede i de offentlige kasser.

3. Putins nyttige kvinde

Løsgængerne Cecilie Liv Hansen og Jacob Harris er blevet enige om en fælles politik om Ukraine. Danmark bør være neutral og droppe den militære og økonomiske støtte til Ukraine, fortæller Cecilie Liv Hansen i et interview med Berlingske. Hun mener nemlig ikke, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil invadere andre lande end Ukraine. 

Originalfoto: Søren Bidstrup, Scanpix.

»Der er jo en historik mellem de to lande, som Danmark ikke er en del af. Så at sige, at Rusland bare vil overtage hvert et andet land bare en efter en, lige så snart de potentielt har overtaget Ukraine, det tror jeg faktisk ikke på,« siger hun.

Da Berlingske spørger, om det ikke er den samme fejl, flere lande begik, da de ikke troede på, at Adolf Hitler ville invadere Polen, svarer Cecilie Liv Hansen:

»Ja, men det var også en anden tid.«

Godt sagt, boss lady. Der er ikke nogen, der skal beskylde hende for ikke at kunne kende forskel på årstal.

Hermed nåede nyhedsbrevet til vejs ende. God weekend.