Dagen ifølge Synne Rifbjerg

I søndags bragede rambuktyve ind i en bygning i Vasbygade, der bærer Kristian Hornsleths karakteristiske signatur med store og letlæselige bogstaver, og stjal angiveligt Hornsleth for millioner. Men det er den forulempede Hornsleth, der får læst og påskrevet af Berlingskes kunstanmelder, Holger Dahl, der i en kommentar spørger, »hvem hulen gider stjæle så ringe kunst?« 

Hos det tyske sportstøjmærke Adidas spærrede de øjnene op og reagerede prompte, da deres design på landsholdstrøje nummer 44 blev læst som et SS-symbol. 

Verden er fuld af tegn og skrift. Velkommen til onsdagens nyhedsbrev.

1. Admiralens vise

Ude på Langelinie står en flot søjle med en engel foroven, det er et monument for søhelten Ivar Huitfeldt. Han var under Den Store Nordiske Krig chef for flåden, og i oktober 1710 mistede han livet i et slag ved Køge Bugt, da han kastede anker, for at den ild, der var opstået på hans skib, ikke skulle brede sig til resten af flåden. Det gik ham alligevel ilde, for krudtkammeret blev antændt, skibet sprang i luften og med det 600 mand, inklusive altså Huitfeldt. 

Helt så galt er det heldigvis ikke gået med fregatten Iver Huitfeldt, der i februar blev sendt til Det Røde Hav for at patruljere i forbindelse med houthiernes angreb, men heller ikke helt godt. Måske fordi Forsvaret i deres hastværk med at få fregatten afsted ikke opdagede, at nogen har ændret søheltens fornavn fra Ivar til Iver?

Hvad meget værre er, duede mekanikken ikke, da fregatten i marts skulle forsvare sig mod droneangreb. 

Måske havde angriberne, i modsætning til forsvarsministeren, læst den pensionerede orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensens kronik i Jyllands-Posten 9. februar, hvor han i utvetydige vendinger gør opmærksom på, at fregatten ikke er egnet til krig. 

Hovsa, tænker man, og straks dukker en anden fregat op i tankerne, Peder Skram, den med missilet, der i 1982 blev affyret ved en fejl i det sydlige Kattegat og 34 kilometer senere eksploderede i fem meters højde mellem to sommerhuse ved Lumsås på Sjællands Odde. Ingen døde gudskelov, hverken den ene eller den anden gang. 

Betryggende er det ikke ligefrem, når den pensionerede orlogskaptajn Søgaard-Sørensen siger om fregatten Huitfeldt, at »det er ynkeligt, når man tænker på, hvor udslidt vores forsvar og i dette tilfælde Søværnet er«. 

Måske er det i første omgang vigtigere, at Forsvaret prepper, end at vi borgere gør?

2. Faste forward

Det er helt utrolig populært at faste i 16 timer og spise i otte. Nok ikke samfulde otte timer, men man må altså begrænse sig til det tidsrum, springe kaffen og morgenbassen over og ikke spise for sent om aftenen. Hvis alle dem, jeg allerede kender, der er i gang med denne nye livsform, er et repræsentativt udsnit, så er det virkelig en dille. 

Men i Berlingske fastslår to eksperter, at det er svært at sige noget helt præcist om effekten af at faste. Esben Søndergaard, der er læge og klinisk lektor på Steno Diabetes Center Aarhus påpeger, at der nok ikke er »de helt store sundhedsmæssige effekter af 16 timers faste«. 

Det er ketonstoffer, man jagter, de skulle modvirke betændelse, øge blodgennemstrømningen i hjertet, sænke appetitten og forbedre de kognitive evner. Antallet af ketonstoffer øges efter 24 timers faste, men samtidig daler muskelmassen, og det er til gengæld ikke sundt. 

Breaking news: Vi skal allesammen dø en dag, og denne optagethed af at forlænge tilværelsen ind i uendeligheden, som longevity-guruer fabler om, må skyldes, at folk heller ikke her læser de advarsler, der konstant udstedes i kronikker og artikelserier om den fremskredne alders rædsler – der er ingen til at passe de længstlevende. 

3. Fanbrev

Kære Beyoncé. Jeg håber, du læser det her:

Tillykke med dit nye album, som er fantastisk. Country eller ej, du er Queen Bee, og jeg kan ikke takke dig nok for din genindspilning af Dolly Parton-nummeret »Jolene« fra 1973, som drev mig til vanvid dengang, og som du har forvandlet fra en patetisk »please don't take him just because you can«-klagesang til en hør-lige-her y'all, du holder nallerne fra min mand.

Det er ovenikøbet Dolly Parton, der har drømt om, at du skulle lave en version af sangen, så måske har hun selv for længe siden haft lyst til at sætte en dynamitstang under den ynkelige kvindefigur og kaste hende selvbevidst ud på dansegulvet. Yeeha!

Onsdagen er allerede godt i gang, hvis De er nået hertil.

Venlige hilsner
Synne Rifbjerg

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.