Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Kære læser

Mit navn er Søren K. Villemoes, og jeg skriver Weekendavisens daglige nyhedsbrev i denne uge.

I løbet af weekenden har jeg flere gange stillet mig selv spørgsmålet: Hvad foregår der i Moderaternes folketingsgruppe?

Det er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg er i oprigtig tvivl. Hen over weekenden har B.T. publiceret en række artikler, der umiddelbart virker til at afdække nogle ganske opsigtsvækkende forhold. I en lækket mail fra folketingsmedlemmet Jeppe Søe advarer han andre i partiet om, at disse forhold kan kaste partiet ud »i en af de sværeste kriser overhovedet«. Det er så slemt, at det har potentiale til at kunne »smadre vores parti – også qva vores historik som en sexistisk klovnebus«.

Der er altså tale om afsløringer af en sådan kaliber, at de kan smadre en hel klovnebus fuld af sexister. Det lyder jo enormt spændende. Men her mandag er det stadig, som om man kun har fået en masse teasere og trailers til det, der af B.T.s politiske journalist Peter Astrup i lørdags blev kaldt »B.T.s stærkeste historie fra det politiske univers siden historien om Mette Frederiksens slettede sms’er og 3F-formand Per Christensens dobbeltliv«.

1. En sexistisk klovnebus

I sagens kerne er en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet fra august, som ifølge B.T. er forfattet af fem nuværende og én tidligere medarbejder. Heri beskrives en »tyrannisk« ledelse, »sexisme« og »mobning«. En nu ledende medarbejder har angiveligt haft flere seksuelle forhold til ansatte i partiet, inklusive studentermedhjælpere. Personen har som chef omtalt kvindelige ansattes udseende i andres påhør. Angiveligt har den netop udnævnte minister for digitalisering, Caroline Stage, været en af disse personer, der har hørt chefens sexistiske udtalelser uden at gribe ind. Andre anonyme kilder beskylder hende ligefrem for at have faciliteret den sexistiske kultur.

Det lyder jo alt sammen meget skandaløst. Men samtidig er det, som om det hele er en smule ukonkret. Hvem er det, der har tyranniseret hvem, og hvordan? Hvad består den sexistiske kultur mere præcist i? Er det en enkelt medarbejder, som ledelsen har ladet løbe vildt omkring, eller er der et mere udbredt problem på spil? Og hvorfor er det egentlig Caroline Stages ansvar? Er det, fordi hun nu er minister og derfor er mere journalistisk interessant, eller har hun faktisk et bærende ansvar? Og i så fald for hvad?

Personligt sidder jeg lettere forvirret tilbage med flere spørgsmål end svar. Forhåbentlig bliver det snart afdækket mere præcist, hvad der egentlig foregår inde i den klovnebus.

2. Prisen på et gidsel 

7. oktober er snart 11 måneder siden. Her blev 251 mennesker taget til fange i det største terrorangreb mod Israel i landets historie. Siden er 117 af disse gidsler befriet. De fleste i en udvekslingsaftale i november sidste år. Fire andre under en redningsaktion foretaget af IDF i juni. Et enkelt gidsel blev fundet i live i sidste uge ved et tilfælde. Andre har været mindre heldige. I går fandt den israelske hær ligene af seks gidsler i en tunnel i Gaza. Fangerne var blevet dræbt kort forinden. Blandt de dræbte er en israelsk amerikaner fra Californien.

Fundet har affødt store protester i Israel, hvor titusinder søndag gik på gaden i byer som Tel Aviv. De er utilfredse med premierminister Benjamin Netanyahus håndtering af konflikten, særligt de manglende resultater, når det kommer til at få gidslerne tilbage. En israelsk fagforening, Histadrut, har endda opfordret til en generalstrejke, der skal presse Netanyahu til at indgå en aftale med Hamas om de tilbageværende gidsler. Der er 97 israelere, der stadig menes at være i Hamas' varetægt.

Kravet er noget lettere at fremsætte end at imødekomme. Israels dilemma består i, at man ved tidligere gidselsituationer er gået med til at frigive fanger, der senere har medvirket til eksempelvis at planlægge og udføre angrebet 7. oktober. I den israelske regering har man indset, at man tidligere har betalt en alt for høj pris for israelske gidsler. Dette har kun øget Hamas' incitament til at tage flere til fange. Hvordan det er muligt at skrue ned for denne pris, samtidig med at man får gidslerne tilbage og gør de mange vrede demonstranter tilfredse, er umiddelbart meget svært at se.

3. Midtens fald

Weekenden har ikke været sjov for den tyske midte. Efter i årtier at have insisteret på at holde alle yderpartier fra magten og nægtet at arbejde sammen med dem, er det måske tid til at genoverveje strategien. Søndagens delstatsvalg i de to østtyske delstater Thüringen og Sachsen har ført til store sejre til yderfløjene, særligt for det højreradikale AfD. I Thüringen blev AfD det største parti med 33 procent af stemmerne. I Sachsen kom de lige efter CDU med omkring 30 procent. Også det venstreradikale BSW har haft gode valg og bliver det tredjestørste parti i de to delstater.

Trods den store opbakning blandt vælgerne er det dog tvivlsomt, om de vil være i stand til at skabe en koalition, der kan give dem magten. Det er ikke desto mindre hårde tider for de traditionelle tyske midterpartier, der ser ud til helt at miste grebet om det tidligere Østtyskland.

God eftermiddag!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.