Dagen ifølge Søren K. Villemoes

God eftermiddag!

Ugens store politiske begivenhed på Christiansborg blev i går afsluttet, da regeringen sammen med de andre partier i forsvarsforliget – det vil sige alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet – blev enige om en delaftale. Dens primære indhold er en udvidelse af den økonomiske ramme i forsvarsforliget med hele 35,2 milliarder kroner i perioden 2024-2028, så den samlede forøgelse af forsvarsudgifterne ender på 190 milliarder kroner.

Det er svimlende beløb med stor betydning for vores sikkerhedspolitik. Danmark har fra i år kurs mod rent faktisk at leve op til det krav om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, som vi gik med til i 1949, da vi blev en del af NATO. Et krav, vi ellers har undladt at efterleve siden Sovjetunionens kollaps og Den Kolde Krigs afslutning.

Der vil nu være penge til at opbygge Hærens 1. Brigade, der skal være rygraden i vores fremtidige territorialforsvar. Man vil derudover færdiggøre opbygningen af en antiubådskapacitet og anskaffe et landbaseret luftforsvar. Der vil også komme bedre vilkår for Forsvarets ansatte og en udvidelse af værnepligten, der ikke blot forlænges fra 4 til 11 måneder, men også øges i antal til 7.500 om året. Til sammenligning var der sidste år 4.700 værnepligtige, der alle var frivillige.

Det er milepæle i dansk forsvarspolitik, der ellers har været præget af en sparepolitik i årtier, hvor man i stedet har satset på deltagelse i internationale operationer. Alligevel har et relativt marginalt og primært symbolsk emne formået at løbe med den største opmærksomhed.

1. Børnebordet

I en separat aftale besluttede man nemlig også at etablere ligestilling i værnepligten og fremover inkludere kvinder. At det skete i en separat aftale, skyldes, at to af forligskredsens partier, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, var imod denne del. Deres modstand har betydet, at de i en periode ikke deltog i forhandlingerne om delaftalen, hvis hovedpunkter således blev overladt til de øvrige partier at få på plads.

Særligt partileder Alex Vanopslagh har fået kritik for sin forhandlingsteknik, der ifølge anonyme kilder i B.T. er blevet beskrevet som »amatøragtig« og »en bizar forestilling« med masser af »børnehavefnidder«.

Det kan man afskrive som politisk mudderkastning fra partiets modstandere, men de tørre kendsgerninger er ikke desto mindre, at Liberal Alliance endte med et beskedent resultat. De fik hverken sat deres præg på delaftalen, forhindret kvindelig værnepligt eller holdt antallet af værnepligtige, som de er ideologiske modstandere af, nede. Det eneste, partiet formåede, var ikke at ryge ud af forsvarsforliget. Det er ikke videre imponerende.

2. Rydning

I New York udløb Columbia Universitys frist til de studerende, der har deltaget i protestaktionen til fordel for palæstinenserne i Gaza. De havde indtil kl. 14 i går til at forlade teltlejren, de havde etableret på universitetets område, hvor de forlangte, at Columbia stoppede alle investeringer i firmaer med forretninger i Israel.

En gruppe studerende valgte at fortsætte aktionen og besætte bygningen Hamilton Hall. Her krævede deres talsperson, at universitetet skulle tillade »humanitær nødhjælp« i form af mad og drikke at nå frem. Så langt nåede det dog aldrig, og legen stoppede kort efter. Samme aften blev bygningen ryddet i en stor politiaktion, der førte til knap 100 anholdte. De studerende, der er at finde blandt de anholdte, kan nu se frem til at blive suspenderet og vinke farvel til muligheden for at tage deres eksamener dette semester.

3. Paul Auster død

I går døde et medlem af Columbia Universitys alumni og muligvis danskernes amerikanske yndlingsforfatter: Paul Auster. Han blev 77 år gammel og var på det sidste syg af lungekræft. I den internationale populærkultur er han kendt for at have skrevet manuskriptet til filmen Smoke fra 1995. I Danmark har han i mange år haft en helt særlig status som en af de bedst sælgende udenlandske forfattere.

Auster kommer ud af 1980ernes postmodernistiske bølge og skrev bestsellere som de tre bøger i New York-trilogien (1985-86) og Illusionernes bog (2002). Hans popularitet var størst i Europa og særligt i Danmark, hvor hans bøger ofte udkom tidligere end i hans eget hjemland. Auster boede i Brooklyn og efterlader sig sin kone, forfatteren Siri Hustvedt, deres fælles datter, singer-songwriteren Sophie Auster, og et enkelt barnebarn.

Venlig hilsen
Søren K. Villemoes

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.