Dagen ifølge Søren K. Villemoes

God eftermiddag, kære læser

I mandags var det Labor Day i USA – deres udgave af 1. maj. Det er også dagen, som analytikere plejer at markere som skæringsdato for, hvornår man skal begynde at tage de mange meningsmålinger op til præsidentvalget i november seriøst. Så lad os kigge på, hvor stillingen står mellem republikanernes Donald Trump og demokraternes Kamala Harris.

Der er ofte en del fokus på de nationale målinger, hvilket ikke rigtig giver nogen mening, da USA er en føderation, hvor valget afgøres i valgmandskollegiet. Så dem glemmer vi og ser i stedet på de delstater, som formentlig kommer til at afgøre valget.

1. Marginaler

Der er udbredt enighed om, at det er Michigan, Wisconsin, Georgia, Nevada, North Carolina, Arizona og Pennsylvania, man skal holde øje med ved dette valg. Hos det velestimerede analyseinstitut FiveThirtyEight ser stillingen således ud:

I Michigan fører Harris med 46,5 over Trumps 44,2. Det er en føring på 2,3 procentpoint.
I Wisconsin fører Harris med 47,5 over Trumps 44,2. Det er en føring på 3,3 procentpoint.
I Georgia fører Harris med 46,3 over Trumps 45,9. Det er en føring på 0,4 procentpoint.
I Nevada fører Harris med 45,7 over Trumps 45,1. Det er en føring på 0,6 procentpoint.
I North Carolina fører Trump med 46,2 over Harris' 45,7. Det er en føring på 0,5 procentpoint.
I Arizona fører Trump med 45,7 over Harris' 45,4. Det er en føring på 0,3 procentpoint.

Og så er der Pennsylvania, som mange forventer bliver den delstat, der afgør valget. Her fører Harris med 46,1 over Trumps 45,2. Det er en føring på 0,9 procentpoint.

Harris fører altså i fem ud af syv af de afgørende svingstater, men i tre af dem er der tale om en minimal føring på under et procentpoint. Det samme er tilfældet i de to svingstater, hvor Trump fører. I ingen af delstaterne står nogen af kandidaterne til over 50 procent. Kort sagt er der dødt løb. Her på den anden side af Labor Day er valget altså fuldkommen åbent.

2. Dronernes kamp

I Ukraine gør begge sider i konflikten i stigende grad brug af droner på innovativ vis. Hen over weekenden udførte Ukraine et af deres største droneangreb siden krigens udbrud. Her angreb de ifølge CNN blandt andet et raffinaderi og et elkraftværk dybt inde i Rusland. Den ukrainske hær har i denne uge bekræftet, at de nu bruger en såkaldt »dragedrone«, der hælder flydende termit ud over fjendens positioner. Termit er en kombination af oxideret jern og aluminium, der brænder ved 2.500 grader. Det kan trænge igennem pansrede køretøjer, hvilket også ser ud til at være formålet med disse dragedroner.

Samtidig producerer Rusland en modificeret udgave af de iranskudviklede Shahed-136-droner, som de kalder Geran-2. Det er en kamikazedrone, der, som navnet antyder, sprænger sig selv i luften, når den rammer et fjendtligt mål. Den sidste uge har Rusland udført adskillige luftangreb mod ukrainske mål så dybt inde som i Lviv i det vestlige Ukraine. Til disse angreb anvender Rusland Shahed-droner, der svæver over ukrainske områder i lang tid, hvilket igangsætter luftalarmer der kan køre i over 14 timer. De bruger altså droner ikke bare til angreb, men også til at forvirre og aflede ukrainernes antiluftskyts.

Også ukrainerne er i løbet af i år begyndt at anvende såkaldt dronesværme, hvor adskillige droner overrumpler og forvirrer forsvarssystemer. Det er blandt andet sket i deres succesfulde angreb på russernes sortehavsflåde. Ukrainerne forsyner dem også med kunstig intelligens, så de kan operere på egen hånd. Dette gør det muligt for en drone at angribe et fjendtligt mål, selvom kontakten til dronen bliver afbrudt af russisk antidrone-jamming.

Hvad vi ser i disse måneder på slagmarken i Ukraine og Rusland, er en forsmag på, hvordan krig kommer til at se ud i de kommende årtier, hvor droner bliver en tiltagende integreret del af de anvendte taktikker.

3. Vikaren for vikaren for vikaren

Og så er det jo i aften, at det danske herrelandshold i fodbold skal spille sin første landskamp siden sommerens EM i Tyskland. I Parken tager vi imod Schweiz i den første runde af Nations League. Der er sket meget, siden vi røg ud med 2-0 til tyskerne i EMs ottendedelsfinale. Kasper Hjulmand har trukket sig som landstræner, hvilket tilsyneladende kom helt bag på DBUs fodbolddirektør, Peter Møller, der ikke lod til at have antydningen af en plan for, hvad der nu skulle ske.

Så assistenttræner Morten Wieghorst fik lov at komme på en slags prøveperiode som kommende landstræner. Han lagde ud med at hyre tidligere landsholdsspiller Daniel Agger som sin assistenttræner. Til pressen kom Wieghorst med en forsigtig, men ikke desto mindre forfriskende analyse af landsholdets offensive problemer. Det var ellers et dybt tabubelagt emne under Hjulmand, der diskede op med alverdens obskure statistikker, hvis nogen kom til at antyde, at vi ikke producerede nok chancer.

Men så fik den stakkels Wieghorst stresssymptomer, inden truppen til aftenens kamp skulle udvælges. Han måtte melde sig syg. Og så viste det sig, at den nye assistenttræner, Agger, ikke har den nødvendige trænerlicens til agere landstræner. Nu måtte den ukendte, deltidsansatte dødboldtræner Lars Knudsen hentes ind.

Og således kan vi i aften se vikarens vikars vikar stå i spidsen for landsholdet. Det ville være synd at gå glip af. Lad os håbe, at han overrasker positivt.

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes