Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Godeftermiddag, kære læser

Vi går på weekend med, hvad der ligner en afslutning på ugens store drama på Christiansborg.

Der er naturligvis tale om den sexistiske klovnebus-gate, der blev indledt for en uge siden af en lækket mail fra Moderaternes folketingsmedlem Jeppe Søe. 

I mailen krævede han en ekstern undersøgelse af partiet som følge af en indberetning, der var blevet sendt til Arbejdstilsynet af medlemmer af partiets sekretariat. De anklagede partiet for at have en tyrannisk, mobbende og sexistisk kultur. Løkke ønskede af gode grunde ikke, at der blev udarbejdet en rapport med en masse pinlige detaljer, som ville blive lækket og give Mediedanmark en fest. Men Søe holdt fast.

1. En passager mindre

Og det er samme Jeppe Søe, der nu sætter et foreløbigt punktum. Det skete i går i podcasten Q og co., hvor en dybt berørt Søe langt inde i et interview med vært Henrik Qvortrup og gæstevært Cecilie Beck pludselig annoncerede, at han ville melde sig ud af partiet. Dermed blev klovnebussen en passager mindre.

Et hurtigt overblik over, hvem der har forladt bussen siden sidste valg: Først var der iværksætteren Kristian Klarskov, der præsenterede sig selv som succesfuld erhvervsmand, men viste sig at leve af sin kones indkomst. Han trak sig helt ud af Folketinget. Den næste, der skulle af, var tidligere teaterdirektør Jon Stephensen, der sendte en sms til en 19-årig partifælle, hvor han beskrev det, han betragtede som hendes »lækreste krop«. Så kom stoppet for Mike Fonseca, der havde en kæreste, der gik i 8. klasse. Og nu er det så den tidligere indehaver af domænenavnet netfisse.dk, der noget overraskende viste sig at blive en slags martyr i kampen mod sexisme, Jeppe Søe, der må trykke på stopknappen.

2. Spildte millioner

I går afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (EMD) at behandle en sag, som var blevet indbragt af Foreningen imod Ulovlig Logning. Sagen omhandler – som De måske har gættet – ulovlig logning. Foreningen har i flere år beskyldt Justitsministeriet for at have indsamlet danskernes data i strid med EU-lovgivningen.

Kort fortalt er der bred enighed blandt jurister om, at domme ved EU-domstolen kun kan fortolkes således, at dele af den danske logningsbekendtgørelse har været i strid med EU-Retten. Den danske stat har med andre ord indsamlet mere data om sine borgere, end den har haft ret til. Det burde således have været en smal sag at få medhold ved domstolene. Men nu har Foreningen imod Ulovlig Logning tabt i samtlige instanser, hvilket forekommer at være lidt af en bedrift. Hvordan har det kunnet lade sig gøre?

Det hele startede i Landsretten i 2021, hvor dommerne til ingens overraskelse konkluderede, at dele af logningsbekendtgørelsen var i strid med EU-Retten. Dog var selve bekendtgørelsen ikke ugyldig, hvilket ellers var Foreningen imod Ulovlig Lognings påstand. Deres anden påstand blev pure afvist, da de ifølge retten ikke havde nogen retlig interesse. For at have en retlig interesse skal man eksempelvis være en forurettet part. Og det var de ikke. Justitsministeriet blev altså frikendt, og foreningen skulle betale 125.000 kroner for at dække sagens omkostninger. De ankede. Men dommen blev stadfæstet i Højesteret i 2022. Og nu er sagen så blevet afvist af EMD, fordi foreningen jo ikke har en retlig interesse og i øvrigt aldrig har krævet en erstatning.

Rasmus Malver fra Foreningen imod Ulovlig Logning ærgrer sig. Til Berlingske udtaler han: »Vi har brugt mere end 3,7 millioner kroner på sagen og står i dag med en flad følelse. Det er absurd, at alle er enige om, at overvågningen krænker vores rettigheder, men at ingen vil gøre noget. Hvad er formålet med menneskerettigheder, hvis det er valgfrit, om staten vil overholde dem?«

Det er da også et ærgerligt spild af penge. Men man kan måske forsigtigt lufte en alternativ forklaring: Når man ved tre instanser har fået enten underkendt eller blankt afvist sine påstande, så har man muligvis ikke gjort sit juridiske hjemmearbejde til UG med kryds og slange. Dog kan man i en tråd på X læse, at der ifølge Malver kan være nogle helt andre og langt mere suspekte kræfter på spil end blot simpel juridisk inkompetence.

3. Mere overvågning

Og nu vi er ved statens overvågning af borgerne. I går besluttede et flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti at give politiet lov til at anvende ansigtsgenkendelse på videomateriale, når de skal opklare forbrydelser. Tilladelsen gælder kun for materiale, der er indsamlet i forbindelse med opklaringen af en forbrydelse. Det vil sige, at den ikke omfatter brugen af ansigtsgenkendelse i realtid.

Ansigtsgenkendelse er en kontroversiel metode, der for mange giver mindelser om det kommunistiske regime i Kina. Oven på de mange episoder, hvor helt unge svenskere er blevet hyret af bander til at begå drab i Danmark, har politiet dog bedt politikerne om tilladelse til at bruge dette redskab. Dommerforeningen har advaret mod at imødekomme politiets efterspørgsel. Ifølge dem bør man som minimum kræve en dommerkendelse, før teknologien anvendes. Men deres råd er altså ikke blevet fulgt.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard vil det også spare politiet ressourcer.

4. Vikarvikarvikarens triumf

Og så var det jo i går, at vi skulle se vikarens vikars vikar, den indtil for nylig helt ukendte, midlertidige landstræner Lars Knudsen, stå i spidsen for det danske herrelandshold, der mødte Schweiz på hjemmebane i første runde af Nations League. Det gjorde han godt. Danmark vandt 2-0. Flere debutanter spillede en glimrende kamp, og Knudsen foretog en række udskiftninger, der fik en positiv betydning. En indskiftet debutant, 19-årige Patrick Dorgu, scorede på sin første boldberøring for landsholdet efter blot 47 sekunders spilletid og bragte dermed Danmark foran i det 82. minut. På søndag møder de Serbien i Parken.

God weekend! I næste uge overtager Anders Boas nyhedsbrevet.

Venlig hilsen
Søren K. Villemoes