Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

God eftermiddag, kære læser

I denne uge er det mig, Søren K. Villemoes, der skriver det daglige nyhedsbrev, og jeg kan allerede nu advare om, at situationen i Mellemøsten kommer til at fylde en del. Det går så hurtigt i disse dage, at det kan være svært at følge med. Jeg vil prøve dagligt at give et overblik.

Hen over weekenden begyndte Israels militære kampagne mod Hizbollah i Libanon at give mening. Mange var ellers forundrede og forargede over det personsøger- og walkie-talkie-angreb for knap to uger siden, som alle mistænkte Mossad for at stå bag. Det kunne umiddelbart ligne et meningsløst, blodigt angreb. Men efter to ugers kamphandlinger tegner der sig nu et større taktisk perspektiv.

Angrebene ramte mindst 4.000 mennesker, hvoraf en stor del har bestået af Hizbollah-medlemmer. Det blev fulgt op af et angreb i Beirut dagen efter, der dræbte Ibrahim Akil. Han var den øverstbefalende i Hizbollahs frygtede eliteenhed, Radwan-styrken. Angrebet dræbte også hans næstkommanderende, Ahmed Mahmoud Wahbi. Herefter fulgte en luftkampagne, hvor Israel på få døgn angreb 2.000 forskellige Hizbollah-mål, der formentlig har reduceret deres kapacitet til at angribe Israel med langtrækkende missiler ganske markant.

1. Nasrallahs endeligt

Og så kom angrebet fredag på en bunker i et boligkompleks i det sydlige Beirut, der dræbte Hizbollahs leder gennem 32 år, Hassan Nasrallah. I samme ombæring kostede det også en af de ledende kræfter i militsens krig mod Israel, Ali Karaki, livet. Den ansvarlige for Hizbollahs interne sikkerhed, Ibrahim Jazini, blev også dræbt. Og dagen efter kom turen til endnu en af de ledende figurer i militsen, Nabil Qaouk. The Guardian har lavet et udmærket overblik over den seneste tids dræbte Hizbollah-ledere. Ifølge Reuters anslår Israel, at de har dræbt otte ud af ni af Hizbollahs øverste ledelse.

På under to uger har Israel således udført den mest effektive og målrettede militære kampagne mod en ikkekonventionel fjende i nyere tid. Man virker til at have gået efter først at ødelægge Hizbollahs evne til at kommunikere internt og samtidig pacificere store dele af militsens mellemlag med personsøgerangrebet, udslette det meste af deres militære lederskab med målrettede luftangreb og samtidig forvandle store dele af deres største strategiske aktiv, de mange ballistiske missiler, til støv. Uanset hvad man mener om Israel og landets ageren, så er der tale om en operation, der rent militærfagligt vil gå over i historiebøgerne.

2. Iransk ydmygelse

Der er ikke blot tale om en kæmpe militær sejr for Israel. Angrebet kan kun være langt værre for Hizbollah, end selv deres worst case-scenarier har forudset. Nasrallahs valg om at angribe Israel med raketter efter Hamas' terrorangreb 7. oktober sidste år vil formentlig blive anset som den værste strategiske beslutning i militsens historie. I årtier er de blevet beskrevet af forskere og militæranalytikere som den førende ikkestatslige aktør i regionen. Deres sejr over Israel i Libanon-krigen i 2006 var en afgørende del af deres mytologi. At Israel ville være i stand til at reducere dem så markant på så kort tid, er kommet bag på næsten alle. Ikke mindst præstestyret i Teheran, der i årtier har set Hizbollah som deres vigtigste allierede i kampen mod Israel. Hizbollah var den mest prominente del af deres Axis of Resistance, der også tæller houthierne i Yemen og Assad-styret i Syrien.

Reuters kunne i weekenden meddele, at Irans øverste leder, ayatollah Khamenei, er så skræmt over udviklingen, at han har forskanset sig i et sikret anlæg og frygter for sit liv. Den iranske revolutionsgardes næstkommanderende, Abbas Nilforoushan, blev i øvrigt også dræbt af et israelsk luftangreb i Beirut i fredags.

3. Efterspillet

Israels militære kampagne mod Hizbollah er ikke overstået. Og hvad der venter herfra, hører til i gætteriets rige. Vil de foretage en landoffensiv i det sydlige Libanon? Er det nu, de vil angribe Irans atomværker? Og vil Hizbollah være i stand til at genrejse sig oven på de sidste par ugers ydmygende nederlag?

Historisk har Israel ikke haft held med at dræbe Hizbollah-ledere. De har det med hurtigt at blive erstattet af mindst lige så dygtige folk. Men aldrig før har de dræbt så store dele af deres lederskab så hurtigt.

Hassan Nasrallahs efterfølger blev allerede fundet i går. Det blev hans fætter Hashem Safieddine, der nu skal lede organisationen. Det bliver spændende at se, hvor længe han holder.

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes