Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

God eftermiddag, kære læser,

Det er dag tre af Donald Trumps anden embedsperiode, og konturerne af, hvad der venter os de næste fire år, begynder for alvor at tegne sig. Her i Europa skal vi indrette os efter, at vi ikke længere lever i en verden domineret af frihandel. Det har egentlig stået klart i et lille årti, hvor både Kina og USA har ført handelskrige mod hinanden og indført forskellige former for protektionistiske foranstaltninger for at beskytte deres hjemlige markeder. Det har dog formentlig kun været en lille smagsprøve på, hvad der venter.

Under valgkampen og igen under sin indsættelsestale erklærede Trump sin store begejstring for told, der i hans økonomiske forståelse er en langt mere effektiv måde for staten at få indtægter på end ved eksempelvis at beskatte lønmodtagere og virksomheder.

Samtidig har han en forestilling om, at overskud og underskud på handelsbalancen, det vil sige differencen mellem import og eksport, er den helt afgørende økonomiske nøglefaktor. I Trumps øjne svarer det til forholdet mellem indtægter og udgifter i et husholdningsbudget. Det betyder, at Trump anser alle lande, der eksporterer mere til USA, end de importerer, som en slags parasitter, der har suget penge ud af den amerikanske økonomi. Nu vil han sikre, at det fremover er amerikanerne, der eksporterer mere til disse lande end omvendt.

Trump ser altså samhandel som en slags nulsumsspil, hvor man enten er på den tabende eller den vindende side. Dette giver rent logisk kun begrænset mening, da alle verdens samlede handelsbalancer altid vil give tallet nul. De siger således i sig selv ikke det store om, hvordan absolutte værdier og økonomisk vækst faktisk skabes i verdensøkonomien. Men det er bare ikke sådan, Donald Trump ser på sagen.

1. Toldkrig i sigte

Denne økonomiske tænkning burde ikke være så fremmed for os i Europa, da tyskerne i årtier har haft nogenlunde samme besynderlige syn på deres handelsbalance og insisteret på altid at eksportere mere til deres handelspartnere, end de importerede. Men kombinationen af denne økonomiske tænkning og Trumps dybfølte begejstring for toldafgifter (han har beskrevet ordet »told« som »det smukkeste ord i ordbogen« og givet sig selv titlen »Tariff Man«), gør, at vi nu står på tærsklen til en ganske alvorlig handelskrig hen over Atlanten. 

I går udtalte Trump, at EU har behandlet USA »meget, meget dårligt. Så de kommer til at få toldafgifter. Det er den eneste måde, der kan skabes fairness på«. Men da EU er en toldunion, vil man i så fald fra Kommissionens side svare igen med lignende toldafgifter på amerikanske varer. Dette har Ursula von der Leyen allerede gjort klart. Indledningsvis vil man dog forsøge at forhandle sig ud af situationen og muligvis tilbyde at hæve importen af nogle udvalgte amerikanske varer. Men hvis det ikke er nok til at gøre Trump tilfreds, kan vi se frem til en periode, der vil gøre ondt både på europæiske og amerikanske virksomheder.

Vi kan håbe, at de mange forretningsmænd og milliardærer i Trumps nye administration, der har tunge økonomiske interesser i samhandel over Atlanten, måske kan begrænse omfanget. 

2. En politiseret retsstat

Både den afgående præsident, Joe Biden, og Donald Trump har i dagene omkring magtoverdragelsen foretaget en række benådninger, der ifølge amerikanske forfatningsjurister skaber en ny, bekymrende præcedens for præsidentembedet. Særligt bemærkelsesværdige har været Trumps benådninger af over 1.500 dømte i forbindelse med kupforsøget 6. januar 2021. Herunder adskillige dømt for voldelige overfald mod politibetjente.

Men også Bidens præventive benådninger af sine egne familiemedlemmer samt en række embedsfolk som USAs tidligere ledende sundhedsrådgiver Anthony Fauci og forhenværende formand for USAs generalstab Mark A. Milley vækker opsigt. Ingen af disse er dømt for noget, men har været omtalt som personer, en kommende Trump-administration potentielt ville retsforfølge.

I går benådede Trump også den livstidsdømte Ross Ulbricht, der stod bag et gigantisk illegalt marked på det dybe internet, der hed Silk Road. Ulbricht er blandt andet dømt for at have bestilt lejemord på sit eget marked. Benådningen kom som en gave til de libertarianere, der støttede Trump under valgkampen, og som af ideologiske årsager har krævet Ulbricht løsladt. Politiseringen af det amerikanske retsvæsen har nået et hidtil uset niveau i moderne historie.

3. Stiktosset A.G.

Nu har nyhedsbrevene i denne uge bestået af cirka 100 procent Trump. Så det er ved at være tid til lidt hjemligt stof.

I Ekstra Bladet er Gnags-forsanger Peter A.G. »stiktosset«. Der er nemlig blevet udarbejdet en rapport, der skulle kortlægge årsagerne til den angiveligt sexistiske kultur i programmet Toppen af poppen, som DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchen mente at have afsløret. Det viser sig ifølge rapporten, at alle deltagere i programmet har været medskyldige i en »usund kultur«.

Men det vil A.G. ikke have siddende på sig. »Jeg vil se hele den rapport. Ikke kun deres konklusion. Hvad er det, jeg bliver beskyldt for at have gjort?« siger han til avisen og stiller et godt spørgsmål: »Jeg skulle åbenbart have sagt fra. Over for hvad?«

Tak for at læse med!

Med venlig hilsen

Søren K. Villemoes