Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godeftermiddag, kære læser

Der er 11 dage til, at Donald Trump tiltræder som præsident – igen – og overalt mærker man de tektoniske plader rykke sig. Særligt blandt USAs rigeste og mest indflydelsesrige forretningsmænd er man i disse uger i fuld gang med at tilpasse sig, at en ny høvding snart sætter sig i Det Hvide Hus.

De første tegn kom allerede inden valget. I slutningen af oktober besluttede ejeren af The Washington Post, Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos, at avisen skulle droppe sin mangeårige tradition for at anbefale en præsidentkandidat op til valget. Havde de fået lov, ville de naturligvis have anbefalet Demokraternes Kamala Harris. Bezos hævdede, at beslutningen var taget for at beskytte avisens neutralitet. Men de færreste var i tvivl om, at Bezos ikke ønskede at gøre sig uvenner med Trump, såfremt han skulle komme ud som valgets vinder.

Nu findes der næppe et menneske på kloden, der havde ladet sit kryds på stemmesedlen afgøre af, hvad The Washington Post anbefalede, og det er i øvrigt en mærkelig tradition, at aviser anbefaler politikere. Herhjemme er det ikke normen. Men det var ikke desto mindre en klar indikation på, at man oppefra frygtede, at ens økonomiske interesser kunne komme i konflikt med den kommende politiske magt.

Ligegyldig sidebemærkning: Jeff Bezos hed oprindeligt Jeffrey Preston Jorgensen og er af dansk afstamning på sin fars side.

1. Et kulturelt »tipping point«

I går var det så Metas Mark Zuckerberg, der lavede en lignende øvelse. I en video offentliggjort af Meta kunne man se en sort T-shirt- og guldkædeklædt Zuckerberg fortælle, at han har besluttet at indstille faktatjek af de opdateringer, der deles på Facebook, Instagram og Threads. I stedet vil man nu gå over til såkaldte community notes, der også anvendes på X, hvor almindelige brugere kan sørge for, at opslag tilknyttes en rettelse eller relevant kontekst.

I modsætning til Bezos var Zuckerberg dog ærlig om, at valgets udfald er en af årsagerne. Ifølge Zuckerberg er der nemlig ved valget af Trump sket et kulturelt tipping point væk fra censur og hen mod ytringsfrihed. Dermed slutter en cirkel, der startede i december 2016, hvor faktatjek først blev indført som følge af, at Trump netop var blevet valgt som præsident, og mange havde den opfattelse, at det måtte skyldes Facebook, der var blevet inficeret af russiske bots og misinformation. At russisk indblanding afgjorde valget, blev senere fuldkomment tilbagevist. Det havde faktisk slet ingen målbar effekt.

Beslutningen har vakt opsigt herhjemme, hvor digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i går udtalte følgende til Politiken: »Metas skridt er at gå i fuldstændig modsat retning af, hvad vi har brug for som samfund. I en tid, hvor demokratier i den vestlige verden er udfordret, fordi vi mødes af mere og mere falsk, skadeligt og ulovligt indhold, er det en helt vanvittig udmelding.«

Zuckerbergs beslutning omfatter dog kun hans sociale medier i USA.

2. Værn mod Musk

I Enhedslisten er man også bekymret for de amerikanske multimilliardærers potentielle indflydelse. Her ser man Elon Musks pludselige interesse for europæisk politik som en trussel. Musk har på det seneste givet Storbritanniens højrepopulistiske Reform Party og Tysklands ditto AfD sin opbakning.

Under den amerikanske valgkamp brugte Musk omkring en kvart milliard dollar på at få Trump valgt. Og senest har han luftet muligheden for også at støtte Nigel Farages Reform Party økonomisk. Derfor foreslår Enhedslisten nu et forbud mod, at en person, virksomhed eller forening kan donere over 20.000 kroner om året til et politisk parti.

Der er dog den lille detalje, at Elon Musk ikke donerede sine penge til det republikanske parti. I stedet gik de til en såkaldt super PAC, der ifølge amerikansk lov slet ikke må koordinere med eller bidrage direkte økonomisk til en politisk kampagne. Så en lov som den, Enhedslisten foreslår, ville ikke have gjort nogen forskel.

Derudover er størrelsen på pengepungens betydning for amerikanske valgs udfald en smule overvurderet. Demokraterne brugte næsten en halv milliard dollar mere end Republikanerne på præsidentvalgkampen, som de altså tabte.

I øvrigt er det da en skam, at der aldrig kom den ellers lovede cage fight mellem Musk og Zuckerberg. Jeg havde sat mine penge på den 13 år yngre og særdeles veltrænede Zuckerberg. Han ville jo have krøllet kvabsede Musk sammen i første runde.

3. Ikkekrisen i Nuuk

Vi skal heller ikke glemme grønlandsfarcen. I går afviste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der skulle være tale om en krise. Det fik B.T.s Henrik Qvortrup til at kalde ham »komiske Ali«. Men hvad skulle Løkke da ellers have sagt? Udenrigspolitik handler for en småstat som Danmark i høj grad om at mestre balancegangens kunst, særligt når det kommer til vores nærmeste og vigtigste allierede. Derfor har sandheden ikke altid førsteprioritet. Selvfølgelig er der tale om en krise for Rigsfællesskabet. Det behøver vi ikke regeringen til at fortælle os.

I aften klokken 19:30 er samtlige partiledere indkaldt til møde i Statsministeriet, hvor de skal orienteres om situationen. Trumps trusler om at straffe danske varer med en ekstra høj told, hvis vi ikke forærer ham Grønland, kan mærkes på aktiemarkedet, hvor Vestas og Ørsteds aktier i går faldt med henholdsvis 7,4 og 5,8 procent.

Tak for at læse med!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes