Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

God eftermiddag, kære læser,

Det er så sandelig skøre tider i Rigsfællesskabet, hvor grønlandsfarcen fortsætter med fuld styrke.

I går landede Donald Trump Jr. i Nuuk i Trump-familiens guldglitrende privatfly. Officielt var der blot tale om et hurtigt turistbesøg, men ingen levende mennesker er i tvivl om, hvad formålet var. Hans far tiltræder som præsident 20. januar og har tilsyneladende besluttet sig for at sikre sit historiske eftermæle ved at udvide USAs geografiske territorium. Grønland og Panamakanalen er hans mest oplagte bud på, hvordan det mål kan nås. Sekundært lader Canada også til at være en løsning, omend Trump næppe selv kan tro på, at det skulle være realistisk.

»Greenland loves America and Trump!!!« skrev Junior på X ledsaget af et billede af ham, en lille gruppe grønlændere iført MAGA-hatte og et stort amerikansk flag, hvorefter han fløj hjem igen.

Et lille sidespring: Hvad angår territorialudvidelse og præsidentielt eftermæle, er der absolut ingen garantier for, at man går over i historiebøgerne som en stor præsident, fordi man udvider USAs grænser. Demokraten Andrew Johnson efterfulgte Abraham Lincoln som præsident i 1865. Hans udenrigsminister, William Henry Seward, sikrede to år senere, at USA købte Alaska af russerne for en slik. Johnson er nærmest universelt betragtet blandt historikere som en af de fire værste præsidenter i USAs historie. Han var i øvrigt den første præsident, der blev impeached. Men det er en anden historie.

1. Halløj i Mar-a-Lago

Mens sønnike var i Nuuk, holdt Donald Trump pressemøde i Mar-a-Lago. Her fik vi en lille forsmag på, hvad der venter os de næste fire år. Nok mest opsigtsvækkende for os danskere var det forhold, at Trump ikke ville udelukke at anvende militær magt for at få fingre i Grønland.

Det er naturligvis ganske opsigtsvækkende at høre en amerikansk præsident nærmest true Danmark med krig, hvis vi ikke overdrager en bid af vores rigsfællesskab. Og de forargede stemmer var da også talrige – forståeligt nok. På den anden side er det også klassisk Trump at nægte at give indrømmelser, når en journalist går ham på klingen, uanset hvor absurd han ender med at lyde. Grønland er allerede de facto indlemmet i USAs militære sfære, så nøgternt betragtet giver det ingen mening. Mere bekymrende er, at Trump ikke ville udelukke økonomisk pression, hvilket må fortolkes som en potentiel trussel om at øge tolden på varer fra EU, som Danmark specialiserer sig i, hvis vi ikke overdrager Grønland til ham.

Det må være en temmelig penibel situation at stå i som statsminister. Mette Frederiksen skal på den ene side sikre et godt forhold til en af vores nærmeste allierede og på den anden side værne om Rigsfællesskabets integritet og grønlændernes ret til selvbestemmelse. »USA er Danmarks vigtigste allierede. Det ændrer i dag ikke på,« lød det blandt andet i en udtalelse fra statsministeren i går, hvor hun gentog, at Grønland ikke er til salg.

Berlingske kan i øvrigt meddele, at en af ugens hovedpersoner, formand for den grønlandske regering, Múte B. Egede, alligevel skal mødes med Kongen i dag klokken 14. Det viste sig heldigvis, at kalendergymnastikken godt kunne gå op. Det er trods alt en lille lindring af den hårdt sårede danske stolthed.

2. Le Pen er død, længe leve Le Pen!

I går døde den tidligere højrefløjspolitiker Jean-Marie Le Pen. Han blev 96 år. Le Pen stiftede det højreekstreme Front National i 1972 med det formål at gøre op med et i hans øjne råddent og korrupt politisk system. Derudover ville han skille sig af med landets indvandrere, lukke grænserne og melde sig ud af EU.

Det havde en vis klangbund i dele af det franske vælgerkorps, men reelt opnåede han aldrig politisk indflydelse, da han blev ekskluderet af de øvrige partier, der ikke anså ham for stueren. Le Pen gjorde da heller intet for at ændre på denne opfattelse og lod gerne racisme, antisemitisme og fascisme trives frit i baglandet.

Det samme kan ikke siges om hans datter, Marine Le Pen, der overtog sin fars parti i 2011, smed den gamle mand ud, ændrede partiets navn og nu står i spidsen for Frankrigs største parti. Så selvom Le Pen er død, er familien Le Pen stærkere end nogensinde.

Jeg kan anbefale vores frankrigskorrespondent, Aske Muncks, nekrolog, hvis man vil vide mere.

3. Journalister og agenter

Her til sidst tillader jeg mig at følge op på en lille historie, jeg selv har dækket i Weekendavisen. I går afgjorde Københavns Byret, at den tidligere Enhedslisten-politiker Asmaa Abdol-Hamid havde overtrådt injurielovgivningen, da hun på Facebook blandt andet såede tvivl om, hvorvidt mellemøstkorrespondent for B.T. Jotam Confino var journalist eller påvirkningsagent.

Abdol-Hamid skal betale ti dagbøder af 1.000 kroner. Derudover pålægges hun at betale 35.000 kroner samt sagsomkostningerne på 39.500 kroner til Jotam Confino. Oven i den regning skal hun selvfølgelig også betale for sin egen advokat. Så det blev en dyr omgang.

»Jeg er rystet på ytringsfrihedens vegne. Den her dom, som er meget, meget specifik i forhold til, hvad man ikke må sige, oplever jeg som en voldsom indskrænkning af ytringsfriheden,« lød det i går fra Asmaa Abdol-Hamid til Politiken.

Hun er dog langtfra den første, der er blevet dømt for at beskylde en journalist for at arbejde for fremmede magters efterretningstjenester. Den skæbne led historiker Bent Jensen også, efter han i 2007 beskyldte tidligere journalist Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent under Den Kolde Krig. Også Politiken fik en lignende dom, efter de i 2012 beskyldte tidligere journalist Per Michaelsen for at have været Stasi-agent.

Så det skal man være varsom med.

God eftermiddag og tak for at læse med!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes