Dagen ifølge Ole Nyeng

Har De overvejet, kære læser, hvordan De skal dele Deres bonuspoint fra flyselskaber, hotelkæder og kreditkortselskaber, når/hvis De bliver skilt? Nej, vel.

Skilsmisser er jo komplicerede nok med børn, bolig, kæledyr, møbler, vennekreds etc. Jeg kender sågar én meget tæt på mig selv, faktisk var det mig selv, der i en årrække delte den fælles indkøbte samling af Prince-plader med eksægtefællen. Men bonuspoint, hvad med dem? Det er jo ikke rimeligt, at det er skiderikken m/k, der betalte på nettet med sit kreditkort, der løber med det hele, hvis der er tale om fælles rejser eller indkøb.

Til det er der bare at sige: It’s complicated.

I USA udløser emnet mange skilsmisseadvokattimer. Nogle selskaber godkender slet ikke, at bonuspoint kan overdrages fra én person til en anden. Nogle par splitter, så én får de optjente flybonuspoint, en anden hotelbonussen. Andre sætter dem af til de fælles børns rejser. Mange kan slet ikke blive enige. Læs om problemet fra helvede her i The Washington Post.

Så er det i princippet nemmere at løse mellemøstkonflikten: Giv parterne en stat hver langs internationalt anerkendte grænser, bevogt i en årrække grænserne med en robust international styrke, lad aftalen være betinget af, at alle stater i Mellemøsten anerkender hinandens eksistens – og lev happily ever after.

1. Hævn af en slags

Desværre ser parterne selv det ikke helt på samme måde. I weekenden oplevede vi en ny omgang af den dans på en knivsæg, Israel, Iran og dets allierede udkæmper, i form af en serie luftangreb. Meget tidligt søndag morgen gik israelske fly på vingerne og udraderede – efter israelsk udsagn – omkring 6.000 raketter, før den libanesiske Hizbollah-milits nåede at affyre dem mod mål i Israel. Cirka en halv time derefter sendte Hizbollah omkring 240 raketter og 50 droner afsted mod det nordlige Israel. Ifølge Hizbollah blev 11 israelske baser ramt under denne såkaldt »første fase« af gengældelsen efter Israels mord på Hizbollahs militære leder, Fuad Shukr, i juli. Ifølge Israel blev en kyllingefarm i det nordlige Israel ødelagt. Weekendavisens Waleed Safi har detaljerne her.

Det ene store spørgsmål, der står tilbage, er så: Var det den hævn, alle har ventet på? Såvel Hizbollah som deres dukkefører Iran ved, at de er nødt til at udføre noget, der over for hjemmepublikummet ligner en hævn oven på attentaterne mod Shukr og Hamas-lederen Ismail Haniyeh, der ydmygende blev dræbt i Teheran. De ved samtidig, at de lige nu ikke er rustet til at udkæmpe den større krig mod Israel, som en spektakulær hævnaktion ville udløse. Så man må lade som om. Om Hizbollahs, Irans og Israels dødedans med hinanden kan man med fordel læse her i Dexter Filkins’ fremragende reportage i The New Yorker.

Det andet store spørgsmål er, hvilken effekt weekendens udveksling vil få på de igangværende forhandlinger om en våbenhvileaftale i Gaza. Formentlig ingen. Parterne melder, at de står langt fra hinanden, hvilket formentlig betyder, at de er tæt på en aftale. Mæglerne forhandler for øjeblikket navne på de omkring 1.000 palæstinensere, der skal frigives fra israelske fængsler sammen med de israelske gidsler. Aftalen er ikke hjemme, men det handler nu om detaljerne.

2. Terrordrab i knivenes by

Mellemøsten har længe været en region, der producerer langt mere vold, end den selv er i stand til at konsumere – og det siger ikke så lidt. Sent fredag aften ramte volden en »mangfoldighedsfestival« i den tyske industriby Solingen – kendt for sin produktion af knive.

En 26-årig syrer, Issa al-Hassan, stak i løbet af få minutter ni mennesker ned – to mænd og en kvinde blev dræbt og seks andre alvorligt såret med stiksår i halsen.Terrorgruppen Islamisk Stat påtog sig ansvaret for drabet, som skulle »hævne muslimer i Palæstina og overalt«. Issa al-Hassan, der blev pågrebet sent lørdag, levede på såkaldt »tålt ophold« i Tyskland, efter at hans asylansøgning var blevet afvist af de tyske myndigheder.

Da vold og drab begået af asylsøgere er en mærkesag for Alternative für Deutschland, kommer terroren i Solingen særdeles belejligt for partiet forud for de med spænding imødesete valg i delstaterne Thüringen og Sachsen på søndag.

I forvejen står AfD med omkring 30 procent i målingerne og er dermed det største parti i begge delstater. Sammen med protestpartiet på den yderste venstrefløj, Bündnis Sahra Wagenknecht, står AfD til at opnå omkring halvdelen af stemmerne. Men kan de to protestpartier i så fald regere sammen? Jeg glæder mig til at læse vores Tysklands-korrespondent Jesper Vinds reportage fra valgkampen i Thüringen i avisen på fredag.

3. Vækket af sommerdvalen

Dansk politik er ikke så dramatisk og slet ikke under en sommerdvale med forbløffende få politiske udspil. Men i denne uge forventes den politiske sæson at vende tilbage med udnævnelsen af Danmarks bud på en EU-kommissær og den deraf følgende regeringsomdannelse, der formentlig bliver nødvendig. Storfavorit til posten er nemlig Socialdemokratiets Dan Jørgensen, der i dag er minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Også selvom den gode Jørgensen er i besiddelse af den forkerte kromosomsammensætning – Ursula von der Leyen har nemlig udbedt sig fuldstændig balance mellem kønnene i den nye kommission. Men foreløbig går det ikke ret godt. Af de 19 bud på kommissærer, som medlemslandene har indsendt, har de 14 hidtil været mænd og de fem kvinder. Statsminister Mette Frederiksen ville derfor formentlig kunne sikre Danmark en mere indflydelsesrig post, hvis hun indstillede en kvinde, men det er der ikke meget, der tyder på.

Bliver det Dan Jørgensen, kan det udløse enten en mindre regeringsrokade eller en større, hvor regeringspartierne kan komme af med nogle af de ministre, der skønnes ikke at have stået så stærkt i offentligheden – navne som transportminister Thomas Danielsen (V), Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og skatteminister Jeppe Bruus (S) bliver nævnt. Også to nye ministerier ventes oprettet: et europaministerium til at forberede Danmarks EU-formandskab i 2025 og et beredskabsministerium.

Den, der lever, vil få at se.

Tak for nu – vi ses i indbakken i morgen.

Venlig hilsen
Ole Nyeng

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.