Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til en torsdag, hvor endnu en potentiel trumphvisker, den britiske premierminister Keir Starmer, besøger Det Hvide Hus i nok et forsøg på at finde ud af, om det transatlantiske forhold står til at redde.

Vi vil følge det med spænding.

1. Toldkrig – og boykot

At Donald Trump er en hård mand at please, blev nok en gang klart i aftes, da den amerikanske præsident bekendtgjorde, at nu kommer den længe varslede told på varer fra EU. »Vi har truffet en beslutning, og den vil blive offentliggjort meget snart. Den (toldsatsen, red.) vil blive på 25 procent generelt, på biler og alle andre ting.«

Samtidig fortsatte Trump sine verbale angreb på EU: »Lad os være ærlige: EU blev dannet for at snyde USA. Det er formålet med det. Og de har gjort det godt.«

Onsdag aften truede Europa-Kommissionen med øjeblikkelig gengældelse: »EU vil reagere fast og øjeblikkeligt på uretfærdige barrierer for fri og retfærdig handel.«

Måske kommer en nedgang i handlen med Trumps USA helt af sig selv – med eller uden øget told. En gruppe på Facebook, »Boykot varer fra USA«, har på få uger rundet 25.000 følgere herhjemme, og samme fænomen kan ses i andre europæiske lande og i Canada. På europæisk plan faldt salget af Tesla-biler i januar med mere end 50 procent, selvom elbilsalget faktisk voksede med hele 34 procent sammenlignet med januar året før, skriver Berlingske. 

En del af faldet forklares af mange med modstand mod Tesla-grundlægger Elon Musks fremtrædende rolle i Trumps administration og hans støtte til højreradikale partier i Europa. 

2. Baseaftale med USA

Donald Trumps udfald mod Europa, hans udtalte ønske om at overtage Grønland og tvivlen om, hvorvidt han er i gang med at svigte Ukraine, har nu fået flere danske partier til at overveje, hvorvidt Danmark skal trykke på pauseknappen, før vi vedtager den aftale om udstationering af amerikanske styrker på dansk jord, der er indgået med Biden-regeringen.

Aftalen giver amerikanerne ret til at udstationere styrker på tre flyvestationer i Jylland: Skrydstrup, Karup og Aalborg, og de amerikanske soldater bliver i store træk undtaget for dansk lovgivning.

Det var meningen, at aftalen skulle behandles og vedtages i Folketinget i marts, men flere partier, der oprindeligt støttede aftalen – såsom De Konservative, De Radikale og SF – synes nu at have fået kolde fødder.

»Vi har behov for at finde ud af, hvor vi har USA, før vi sender sådan en aftale til afstemning,« siger for eksempel Rasmus Jarlov, konservativ forsvarsordfører, til Berlingske.

»De (amerikanerne, red.) har ikke lavet andet end af angribe deres allierede, siden de skiftede præsident. De er efter alt at dømme ved at stikke Ukraine i ryggen og hjælpe Rusland. Samtidig vil de tage 98 procent af Danmarks areal i form af Grønland. Det er ikke en god allieret, som opfører sig på den måde,« siger Jarlov.

Forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen afviste dog i går under Folketingets spørgetid at udskyde behandlingen af udstationeringsaftalen. »Jeg synes tværtimod, at det er vigtigt at fastholde et stærkt amerikansk engagement i Europa, og dermed også i Danmark, og det er et selvstændigt argument for at få aftalen gennemført,« sagde Poulsen ifølge Jyllands-Posten. 

3. Ny grønlandsk kajakvending

Apropos Grønland, så har regeringspartiet Siumut foretaget en ny kajakvending (undskyld den kulturelle appropriation) og støtter ikke længere kravet om, at den såkaldte paragraf 21 i selvstyreloven aktiveres nu. Det er den paragraf, der igangsætter processen frem mod Grønlands selvstændighed.

Det var noget af en bombe i valgkampen, da Siumuts formand, Erik Jensen, for et par uger siden sagde, at partiet gik til valg på at aktivere paragraf 21, og at der i næste valgperiode vil blive holdt folkeafstemning om Grønlands selvstændighed.

Men under en valgdebat, som den grønlandske tv-kanal KNR sendte tirsdag aften, trak Jensen i land.

»Vi skal i gang med undersøgelser, som bliver færdige om to år, og derfra skal man se, om vi skal aktivere paragraf 21 eller ej. Men det skal selvfølgelig være betryggende for hele befolkningen,« sagde Jensen ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq. 

Og ifølge Vivian Motzfeldt, grønlandsk minister for statsdannelse og udenrigsanliggender, skal der efter Siumuts mening holdes en vejledende folkeafstemning, inden paragraf 21 aktiveres.

Så måske er Grønlands selvstændighed alligevel ikke forestående. Trods al grønlandsk vrede over tilbagekaldelsen af DR-dokumentaren Grønlands hvide guld og Jonatan Spangs satire.

Det var – næsten – alt for i dag. De får dog lige et videoklip med Trump i Gaza at skylle nyhedsbrevet ned med.

4. Trumps Gaza

Det har vakt en del opstandelse på de sociale medier, inklusive Trumps egen Truth Social-platform, at den amerikanske præsident har delt et videoklip, hvor han i bar overkrop sidder på stranden i Gaza og sipper cocktails med den ligeledes barmavede israelske leder, Benjamin Netanyahu, mens Elon Musk danser, skæggede kvindelige mavedansere vrider sig på stranden, og dollarsedler regner ned over Gazas gader foran en kæmpemæssig Trump-statue i guld.

Videoklippet, hvis oprindelse er uvis, er selvfølgelig en AI-genereret vision for, hvordan Trumps idé med en amerikansk genopbygning af Gaza som »Mellemøstens riviera« ville kunne se ud i virkeligheden. Men klippet synes, ifølge britiske The Guardian, at genere nogle af Trumps ellers sædvanlige støtter. »Jeg kunne ikke være større tilhænger af præsident Trump, men denne video er virkelig dårlig smag,« siger en Truth Social-bruger.

»Kun én fortjener al æren, hr. præsident. Statuen er et symbol for Antikrist, vær venlig at vise ydmyghed over for Gud,« skriver en anden.

Med dette ønsker jeg Dem i al ydmyghed en fordragelig, munter og virksom torsdag.

På forhåbentlig gensyn i morgen,
Ole Nyeng