Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Velkommen til en ny uge, som jeg vil begynde med en bekendelse: Jeg var nok lidt for hurtig, da jeg i den Weekendavis, der udkom fredag, relativt skråsikkert præsenterede George Simion, den højreradikale kandidat til Rumæniens præsidentvalg søndag, som nyt medlem af Europas obstruerende bad boy-trio sammen med Ungarns Viktor Orbán og Slovakiets Robert Fico. En forudsigelse, jeg ganske vist delte med samtlige andre medier og meningsmålingsinstitutter – og som var garneret med ord som »sandsynligvis« og »formentlig«. Men alligevel!

For Simion blev ganske eftertrykkeligt slået i det rumænske præsidentvalg af den 55-årige matematiker og Bukarest-borgmester Nicusor Dan, som fik 53,8 procent af stemmerne mod Simions 46,2 procent. Nu kan EU, NATO og Ukraine ånde lettet op. Og Nicusor Dan skal i gang med at indfri sine valgløfter om »dybtgående forandring, fungerende statsinstitutioner, mindre korruption, en blomstrende økonomi og et samfund præget af dialog, ikke had.« Good luck with that!

Og nu til de historier, jeg ellers har bidt mærke i:

1. Polens og Portugals højre i fremmarch

Søndag bød også på første runde af det polske præsidentvalg og et portugisisk parlamentsvalg, og i begge lande fik den radikale højrefløj stærkt forøget tilslutning. Ganske vist vandt den liberale Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowski første runde med 30,8 procent af stemmerne mod 29,1 procent til Karol Nawrocki fra det nationalkonservative parti PiS ifølge exitpolls, der plejer at være pålidelige i Polen. De to skal nu ud i en anden og afgørende valgrunde 1. juni.

Men dels var Trzaskowskis margin ned til Nawrocki langt mindre, end meningsmålinger havde forudset, dels kom to højreekstreme kandidater, Slawomir Mentzen og Grzegorz Braun, ind på tredje- og fjerdepladsen med henholdsvis 15,4 og 6,2 procent. Da hovedparten af disse kandidaters vælgere må formodes at gå til Nawrocki i anden valgrunde, bliver det formentlig et meget tæt opgør mellem ham og Trzaskowski.

I Portugal gik det højreradikale Chega-parti stærkt frem til 22,6 procent af stemmerne og konkurrerer nu med det traditionelt regeringsbærende Socialistparti om at være landets næststørste. Størst blev det nuværende moderat-borgerlige regeringsparti Demokratisk Alliance, der støttes af 32 procent af vælgerne. Partiets leder, premierminister Luis Montenegro, skal nu i gang med nogle komplicerede regeringsforhandlinger. Han har hidtil udelukket, at han vil lave en aftale med Chega, og samtidig har Socialistpartiet afvist at ville indgå i nogen regering med Montenegro, så nemt bliver det ikke.

2. Svækkede Biden

Den slags parlamentariske trakasserier har man ikke i USA, hvor præsident Trump regerer pr. dekret, mens Kongressen smiler og vinker. Til gengæld døjer man her med et udpræget gerontokrati – stærkt alderstegne politikere, der nægter at gå af trods tydelige vink med en vognstang fra naturens side.

Mest prominent af alle er tidligere præsident Biden, hvis fremskredne grad af affældighed blev holdt skjult for offentligheden i et vælgerbedragerisk omfang, dengang Biden og kliken bag ham endnu nærede illusioner om, at manden kunne stille op til genvalg. Det fremgår af en ny bog, Original Sin, som journalisterne Jake Tapper og Alex Thompson sender på gaden tirsdag. Blandt andet blev det holdt skjult, at Biden i en kognitiv test ikke kunne huske sin søn Beaus dødsdag, og at han til en fundraiser i juni sidste år ikke kunne genkende George Clooney, en af verdens mest kendte skuespillere, der havde været privat ven med Biden-familien i 20 år.

Men »politbureauet«, som forfatterne kalder Bidens allertætteste kreds af rådgivere, så præsidentens alarmerende tilstand som en politisk sårbarhed, der skulle dølges – ikke noget, de amerikanske vælgere havde ret til at vide i et valgår. De begrænsede Bidens offentlige fremtræden og sørgede for, at så få som muligt uden for inderkredsen kom i kontakt med ham, indtil han 21. juli – kun godt tre måneder før præsidentvalget – måtte kaste håndklædet i ringen efter en katastrofal tv-debat med Trump.

Fredag kom det så frem, at Biden har fået konstateret en aggressiv form for prostatakræft, som har spredt sig til knoglerne.

3. Hårdere straffe, flere i fængsel

Under hjemlige himmelstrøg er regeringspartierne blevet enige om en strafreform, der efter al sandsynlighed vil blive fremsat i Folketinget i denne uge. Reformen indebærer, at straffen for grov vold fordobles, og at kapaciteten i landets fængsler forøges markant med 1.000 nye fængselspladser – begge dele krav fra Socialdemokratiet og Venstre, skriver Berlingske.

Til gengæld får Moderaterne så den indrømmelse, at der afsættes langt flere penge til resocialisering. Unge dømte kriminelle med udsigtsløs gæld får bedre muligheder for at få eftergivet gælden, og mulighederne for alternativ afsoning – fodlænke eller samfundstjeneste – forøges.

Hvad vil jeg ellers se frem til i denne uge? Først og fremmest, at præsident Trump i dag, mandag, vil holde sin meget omtalte telefonsamtale med den russiske diktator, Vladimir Putin. Trump vil gerne snakke våbenhvile i Ukraine, Putin formodes at ville fremhæve, hvor god en handelspartner Rusland kan blive for USA, hvis blot de generende sanktioner blev ryddet af vejen. For ligesom at markere, hvor lidt indstillet han er på våbenhvile, lod Putin søndag 273 droner angribe Kyiv og andre mål i Ukraine.

Jeg ønsker Dem en god uge og »Slava Ukraini!«.

Ole Nyeng