Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Så blev det fredag, og strømmen af europæiske ledere, der rejser til Washington for at forsøge at lodde præsident Trumps sindsstemning, fortsætter. I dag er det Ukraines præsident Zelenskyjs tur til at besøge Donald Trump i Det Hvide Hus.

Her vil de underskrive en aftale, der giver USA i alt fald delvis råderet over Ukraines mineraler, olie og gas. Om aftalen også indebærer amerikanske sikkerhedsgarantier til Ukraine, er tvivlsomt.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Charmer-Starmer

Under sit besøg i Det Hvide Hus torsdag gjorde den britiske premierminister, Keir Starmer, sit for at fedte sig ind hos den amerikanske præsident. Det gav under den efterfølgende pressekonference anledning til følgende akavede scene, som The Guardian beskriver således:

»Så rakte premierministeren ned i sin jakkelomme og tog et brev frem fra kong Charles og gav det til Trump. (...) Men teaterstykket blev afsløret, da en forbløffet Trump spurgte: 'Formodes jeg at læse det lige nu?' Som en skoledreng, der forsøgte at imponere forældrene med sine eksamensresultater, svarede Starmer: 'Ja, vær så venlig at gøre det.'

Der opstod en lang, pinlig tavshed, mens Trump studerede brevet. Så syntes han at ville sikre sig, at brevet var underskrevet: 'Det er noget af en underskrift, hvad? Smukt.'

Starmer fortalte forsamlingen, at brevet indeholdt en invitation til Trumps andet statsbesøg i Storbritannien. Trump nikkede for ligesom at anerkende, hvor vigtigt det var. Starmer svømmede helt over: 'Det er meget specielt. Det er aldrig sket før.' Hvorefter han lagde sin hånd på Trumps højre arm for at forstærke effekten: 'Det er helt uden sidestykke.'«

Keir Starmer på besøg hos Donald Trump. Foto: Chris Kleponis, Pool / Scanpix
Keir Starmer på besøg hos Donald Trump. Foto: Chris Kleponis, Pool / Scanpix

Den britiske premierminister fik noget ud af sit fedteri. I alt fald antydede Trump, at Storbritannien måske slipper for den told på 25 procent, han ellers har tænkt sig at indføre på europæiske varer.

Men spørgsmålet om, hvorvidt USA vil bakke en eventuel fredsstyrke i Ukraine op, hvis den bliver angrebet af russerne, blev ikke besvaret entydigt. Trump svarede, at han stolede på, at Putin ikke ville bryde nogen aftale, og i øvrigt »behøvede briterne ikke megen hjælp«.

Starmer har nu inviteret 18 europæiske stats- og regeringschefer samt EU- og NATO-ledere til London på søndag for yderligere at diskutere Ukraine-fredsplan og europæisk sikkerhed, blandt dem Mette Frederiksen. Læs i øvrigt Arne Hardis’ og Hans Mortensens interview med statsministeren om samme emner i ugens Weekendavisen, netop udkommet i dag.

2. Flere og færre våben

Hvis det står til kommissionsformand Ursula von der Leyen skal EU-landene opruste for flere hundrede milliarder euro, og ifølge amerikanske Bloomberg vil hun på et EU-topmøde i næste uge præsentere oprustningsplanen.

Samtidig går den kurdiske militante bevægelse PKK den modsatte vej. I alt fald gav PKKs grundlægger og leder Abdullah Öcalan fra sit fængsel på en ø i Marmarahavet torsdag ordre til, at PKK nedlægger sine våben og opløser sig selv. Den 75-årige kurdiske leder gjorde det klart, at ordren gælder alle PKK-organisationer, både i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien.

Kurdere samledes i det østlige Syrien efter Öcalans ordre til, at PKK nedlægger sine våben. Foto: Delil Souleiman, Scanpix
Kurdere samledes i det østlige Syrien efter Öcalans ordre til, at PKK nedlægger sine våben. Foto: Delil Souleiman, Scanpix DELIL SOULEIMAN

Hvis PKK-organisationerne i alle de fire mellemøstlige lande følger Öcalans ordre, kan det betyde afslutningen på en årtier lang væbnet konflikt, der har kostet flere end 40.000 mennesker livet og har tvunget millioner på flugt. Mens de tyrkiske og irakiske afdelinger af PKK har sagt, at de vil efterkomme Öcalans krav, er det lidt mere tvivlsomt med PKKs afdeling i Syrien, Folkets Forsvarsstyrker. Her hilser den øverstkommanderende, Mazloum Abdi, »udsigten til fred i Tyrkiet velkommen«, men tilføjer på en pressebriefing ifølge The Economist, at »det har ingen forbindelse med os i Syrien«.

Hvad Öcalan får til gengæld for nedlæggelsen af PKK, er endnu uklart, men der har i lang tid været forhandlinger med Erdogans tyrkiske regering om nye sproglige og kulturelle rettigheder for kurderne og amnesti for fængslede kurdiske politikere og aktivister.

3. Hackman

Mens vi venter på søndagens Oscar-uddelinger – hvor min personlige favorit som årets bedste film i øvrigt er Sean Bakers Anora med titelrolleindehaveren Mikey Madison i rollen som sexarbejder som et klart bud på bedste kvindelige hovedrolle – leder politiet i Santa Fe, New Mexico stadig efter svar på, hvad der førte til den 95-årige Oscar-prisvinder Gene Hackmans og hustruen, koncertpianisten Betsy Arakawas, død.

Parret blev fundet onsdag i deres hjem af en håndværker. Fordøren til hjemmet stod åben, og Hackman blev fundet liggende død i entreen. Liget af 65-årige Betsy Arakawa lå på badeværelset på overetagen med piller strøet rundt omkring sig. Også en af parrets tre hunde blev fundet død.

Gene Hackman tager imod sin Oscar i 1972. Foto: AP
Gene Hackman tager imod sin Oscar i 1972. Foto: AP

Gene Hackman, der var tidligere marinesoldat, begyndte at indspille film allerede i 1960erne og har medvirket i over 80 film. Sin første Oscar-nominering fik han for sin birolle som broderen til Clyde Barrow i 1967-kultfilmen Bonnie and Clyde. Men det var rollen som Popeye Doyle, den korrupte og sadistiske strisser i The French Connection, som i 1972 gav ham den første Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Min personlige favorit blandt Hackman-præstationer var rollen som den excentriske familiefar i Wes Andersons The Royal Tenenbaums (2001).

Med dette vil jeg sige tak for, at De læste med i denne begivenhedsrige uge. Jeg ønsker Dem en rigtig god weekend – hvad enten De ser Oscar-showet natten til mandag eller ej.

Venlig hilsen
Ole Nyeng