Dagen ifølge Nikolaj Arve

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Det er mandag. Det er vinterferie (i dele af Danmark). Og jeg vågnede her til morgen i tryg forvisning om, at Donald Trump nok skulle levere materiale til dette nyhedsbrev.

Han har da også lovet nye toldsatser på stål og aluminium; han vil stoppe produktionen af den amerikanske penny; han har igen-igen gentaget sit ønske om at overtage Grønland og Gaza; han har talt med Putin om krigen i Ukraine; og så har han også lige haft tid til at overvære Super Bowl og håne Taylor Swift i samme ombæring.

Men selvom hvert punkt i sig selv nok kunne udfylde et nyhedsbrev eller mere, så føles det hele også på en eller anden måde allerede helt ... normalt.

Det mest overraskende er i virkeligheden, at der ikke er sket noget mere overraskende i nat.

Og nu er der altså kun 1.440 dage tilbage med Trump i Det Hvide Hus. Velkommen til ugens første nyhedsbrev.

1. Kuppet i Amerika

Vi bliver i første omgang i USA, hvor der efterhånden kun er ét ord for det, Trumps nye bedste ven, Elon Musk, har gang i: »Selvfølgelig er det et kup.« Det skriver den amerikanske historiker Timothy Snyder, som også er forfatter til flere bøger om tyranni, frihed og Anden Verdenskrig.

Det ville alle kunne se, skriver Snyder, hvis Musks håndlangere ankom larmende til Washington, D.C., i camouflagefarvede Tesla Cybertrucks, heilede, greb deres våben og løb fra styrelse til styrelse, mens de råbte: »Al magt til vores øverste leder Skibidi Hitler!«

Og her må jeg bare sige: Ja, det lyder sandsynligt.

Men i stedet ankommer Musks mænd fra Department of Government Efficiency (DOGE) altså »klædt i civilt tøj og kun bevæbnet med eksterne harddiske«, de bruger »teknisk jargon« og henviser til »ordrer oppefra«, når de lige nu gennemtrawler hele den offentlige sektor for spild af skattekroner.

Formålet er det vel svært at have noget imod. Vi har endda fået en dansk miniatureudgave af DOGE på X. Men metoden, ja, den minder – kup eller ej – mest af alt om den episode af tv-serien The Office, hvor den kiksede Dwight K. Schrute med de autoritære træk (tænk: Elon Musk med midterskilning, lysebrun skjorte og briller) endelig bliver (fungerende) chef og indfører lidt af et rædselsregime i effektivitetens navn.

Det ender ikke kønt i The Office, og måske forbereder folk omkring Trump sig allerede på det samme. I seneste udgave af Ezra Kleins podcast fra The New York Times bemærker techjournalisten Kara Swisher i hvert fald, at der bliver lækket utroligt mange ting, der indikerer, at Elon Musk kører et sololøb lige nu.

»Så i det øjeblik han bliver en større belastning end gevinst, kan man slippe af med ham,« som Klein pointerer. »Trump kan sige: 'Elon Musk kom ud af kontrol. Det var ikke os.'«

Det skal nok blive et kønt slagsmål.

2. Danmarks kryptonit

Superman har én stor svaghed: det fiktive mineral kryptonit, som kan berøve ham hans superkræfter.

Nu bliver et andet (og ægte) mineral ved navn kryolit måske det, der endegyldigt spænder ben for Danmarks forsøg på at fastholde Grønland i Rigsfællesskabet. 

De grønlandske politikere er i hvert fald godt sure oven på en ny dokumentarfilm, som man kunne se på DR i går aftes. I dokumentaren regner man sig frem til, at der i årene 1854-1987 blev udvundet kryolit på Grønland til en samlet salgsværdi af 400 milliarder nutidskroner. Penge, som ifølge dokumentaren stort set kun kom Danmark til gode.

Selve indtjeningen var dog »kun« omkring 15 milliarder nutidskroner over de mere end 130 år, siger den sidste direktør for kryolitminen til DR.

Det afholder dog ikke landsstyreformand Múte B. Egede fra at skrive på Facebook, at Danmark »har tjent mindst 400 mia. kr.« på minen. Han mener derfor, at diskussionen om forholdet mellem Danmark og Grønland nu bør vendes på hovedet: »Hvad ville Danmark have været uden Grønland?« spørger han.

Ja, ville vi overhovedet have et velfærdssamfund? I skrivende stund kan man på forsiden af dr.dk i hvert fald læse, at en grønlandsk minister siger, at landets »råstoffer har betalt for velfærd i Danmark«. Her kan lidt perspektiv måske være på sin plads: Selv hvis man tager udgangspunkt i omsætningen på 400 milliarder kroner og antager, at det hele tilfaldt den danske stat (hvad det jo ikke gjorde), så svarer det »kun« til omkring tre milliarder kroner om året i de 130 år. Eller cirka 0,2 procent af Danmarks offentlige udgifter i 2023.

De næste dage skal DRs regnestykke (og måske også mit) nok blive udfordret fra andre sider. Men uanset hvad begynder det mere og mere at lyde som en rigtig skilsmisse, hvor vi nu er nået til det punkt, hvor man skændes om, hvem der skal have Y-stolene med, og hvem der snart må en tur i Ikea.

3. Krigen i Folketinget

Vi slutter også dagens nyhedsbrev i Grønland, hvor det nu forhenværende medlem af Siumut Aki-Matilda Høegh-Dam har givet et interview til Politiken.

Her fortæller hun, at hun mener, at hun nu har aftjent sin »værnepligt« i »det der folketing«, som hun kalder det. Ja, faktisk føler hun, at hun har »været i krig« mod de 178 andre medlemmer i snart seks år.

Høegh-Dam kan i øvrigt slet ikke kan genkende billedet af, at hun selv skulle være konfrontatorisk:

»Slet ikke. Jeg tror, at det er det, at jeg siger tingene, som de er, uden altid at være så god til at pakke det ind i gavepapir og glitter ... Det er jo bare ... Jamen så er det jo dem, der føler sig konfronterede, fremfor det er mig, der er konfrontatorisk.«

Så siger vi det.

Go' dag derude. Vi ses i indbakken i morgen.

Venlig hilsen
Nikolaj Arve