Mandag. Sort søl, boldstævner, ulvehegn, migrantbehov og illusioner. Her er ...
Dagen ifølge Morten Beiter
Godformiddag, kære læser.
Sommeren er godt i gang, fuglene har sendt deres første kuld på vingerne, hækken skal snart klippes. Og jeg har set den første gruppe store hanner defilere forbi vinduet med højre arm fattet om en flaskeøl, alle med albuerne bøjet i nøjagtig samme vinkel. Som de flytter sig helt synkront hen over fortovet, ligner de en miniudgave af et fugletræk i marsken, blot er der her tale om »sort søl«, som går ud på at ende i hegnet med præcision og give hals om det bagefter.
Og om ikke så længe begynder endnu et boldstævne, når EM i fodbold skydes i gang i Tyskland. Det vil blot yderligere forstærke humlesylfidernes forbundne dans over brostenene og kloge mænds tale.
Vi er stadig nogle stykker, som feberen preller af på, men vi er efterhånden så få, at vi sjældent støder på hinanden. Derfor vil jeg hver dag i denne uge udsende en flaskepost med et par sætninger fra en tekst, den italienske tænker Umberto Eco for mange år siden skrev, da ugebladet L'Espresso fik den geniale idé at lade ham forholde sig til noget, der lå ham så fjernt som fodbold.
Men først til dagens udvalg.
1. Svanemærket
Danmark er probably det mest tillidsbaserede samfund i verden. Det er i hvert fald noget, danskerne godt kan lide at sige om sig selv og gerne vil have, at andre tænker om dem. Et folk, der af en eller anden grund bare er mere renfærdigt end andre.

En illusion, naturligvis, af samme slags, som at den danske natur strutter af liv. Men forestillingen har været medvirkende til, at folk, som der ikke har været nogen grund til at have tillid til, har haft frit spil.
I de seneste dage har Mads Brüggers dokumentarserie Den sorte svane vakt postyr, blandt andet fordi den afdækker forbindelser mellem det såkaldte Underdanmark og Overdanmark. Sådan var det formentlig også for 10, 20 og 30 år siden. Men nu får vi serveret sandheden i en mere underholdende og fængende form end tidligere, og når det tilsyneladende gør en stor forskel, fortæller det en masse om, hvor sejlivet illusionen er, og hvor hurtigt vi nok risikerer at glemme det hele igen.

Til samme skuffe hører den interessante historie, Dagbladet Information har gravet op om privatejede pengeautomater, som af en eller anden grund ikke er omfattet af hvidvasklovgivningen. »Det betyder, at disse hæveautomater ikke er underlagt hverken registrering, kontrol eller tilsyn i Danmark. Ingen myndigheder kontrollerer således, hvor de kontanter, der lægges i automaterne, stammer fra,« skriver Information.
Spørgsmålet er, om prisen for følelsen af at leve i et tillidsbaseret samfund ikke er blevet for høj, og om det ikke ville være bedre med en lidt mere italiensk tilgang, hvor man ikke hele tiden på samme måde lader sig overraske af overgreb, misbrug og lovbrud, netop fordi man ikke bilder sig ind, at »sådan noget kunne folk da ikke finde på«. »Det er rigtig træls,« sagde en vestjysk kvinde til mig i weekenden om alt det, der er kommet frem i Den sorte svane. Ja, men træls løser det ikke.
2. Migranter
Det italienske dagblad Corriere della Sera skriver om et amerikansk-italiensk forskningsprojekt, som tilbageviser påstanden om, at migranter tager de fastboendes job ved at tage imod arbejde, der er dårligere betalt, end de fastboende vil acceptere.
Tværtimod viser studiet af migrantstrømmene til USA i perioden mellem år 2000 og 2019, foretaget af University of California, at migranter får både produktivitet og lønniveau til at stige hos den dårligst uddannede del af den lokale befolkning.
Forklaringen er den simple, at migranterne er bedre uddannet end tidligere, konkluderer de italienske økonomer Giovanni Peri og Alessandro Caiumi.
En påmindelse om, at økonomi ikke er et nulsumsspil, men et plussumsspil, hvor den samlede værdi ikke forbliver uændret, men under de rette forudsætninger også kan forøges. I det amerikanske tilfælde har migrationen medført en stigning i lønnen blandt de dårligst uddannede lokale på mellem 1,7 og 2,6 procent og en generel lønstigning på mellem 0,5 og 0,8 procent, mener forskerne.
3. Ulve
I en leder i Dagbladet Ringkøbing-Skjern i weekenden slår nyhedschef Rikke Baltzer, JydskeVestkysten, et slag for, at det i fremtiden skal være lettere at skyde ulve.
»Det er fornuftigt at se på, om reglerne for at regulere ulven er for stramme i lyset af de mange angreb på husdyr. De mennesker, der holder husdyr enten som hobby eller erhverv, fortjener ikke at stå op hver dag med frygten for at se et makabert syn,« skriver hun.

At langt de fleste ulveangreb på husdyr i Danmark kunne være undgået, hvis husdyrholderne havde sat ulvesikre hegn op i stedet for at satse på, at det nok skulle gå, forholder lederskribenten sig underligt nok overhovedet ikke til. At en ulv tager for sig af retterne i en indhegning, den kan komme igennem, er lige så normal og forventelig adfærd, som når en ræv får adgang til et hønsehus og bider hønsene ihjel. Hvilket hønseholderen af samme grund gør alt for at undgå, netop ved at hegne ind og lukke for døren til hønsehuset om natten.
På samme måde burde jyske husdyrholdere for flere år siden have taget konsekvensen af, at et stort rovdyr er vendt tilbage til landet, og sat hegn op, der svarer til udfordringen. Det sker i stor udstrækning ikke, blandt andet fordi der ikke er lovkrav om det, og fordi det koster tid og penge. At det i virkeligheden er husdyrholderne, som ved ikke at sætte ordentlige hegn op udsætter deres dyr for unødig fare og muligt dyrplageri, og at de derfor bærer ansvaret, er stadig svært at tale om.
Og med det til dagens Eco:
»Nu må jeg dog pointere, at jeg på ingen måde er modstander af fodboldlidenskaben. Jeg påskønner den tværtimod og finder den gavnlig. De ophidsede mængder, der styrter om med hjerteslag på langsiderne, dommerne, der betaler for en søndags berømmelse ved at udsætte deres person for alvorlige fornærmelser, udflugtsgæsterne, der blødende stiger ud af deres busser såret af skår fra ruder knust af stenkast, de støjende unge, der berusede drøner rundt i gaderne med deres flag strittende ud af vinduet på den overbelastede Fiat 500 og knuses mod en containerlastbil, atleterne, der bliver psykisk nedbrudt af en grusom seksuel afholdenhed, familierne, der bliver ruineret af en uansvarlig billetsjakren, de begejstrede tilhængere, hvis festlige kanonslag eksploderer for dem og blinder dem, alt dette fylder mit hjerte med fryd. Jeg går ind for fodboldlidenskaben, ligesom jeg går ind for dødsdrom, motorcykelvæddeløb på randen af afgrunde, dumdristig faldskærmsudspringning, mystisk-meditativ bjergbestigning, atlantoverfarter i gummibåde, russisk roulette og narkotikabrug.« (Kilde: Essaysamlingen Middelalderens genkomst og andre essays, udvalgt af Lene Waage Petersen og oversat af Thomas Harder).
Er der nogen, der har noget at tilføje? Så send mig en mail på mobr@weekendavisen.dk
Venlig hilsen
Morten Beiter
Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.
Del: