Dagen ifølge Morten Beiter

Godformiddag, kære læser, og rigtig god grundlovsdag!

Forestil Dem, at De sidder i en togkupé, og personen overfor pludselig begynder at tale til Dem om blokfløjtemusik, sådan indforstået, indtrængende og insisterende. 

Umberto Eco udfører eksperimentet i dagens fodboldcitat i enden af dette nyhedsbrev, der bringes til styrkelse af moralen hos de ikkefodboldinteresserede op til det kommende boldstævne i Tyskland.

Først til dagens udvalg.

1. Jorden er forgiftet

Holbæk Kommune vil undersøge jord fra to grunde, efter at dokumentarserien Den sorte svane har skabt mistanke om, at der er blevet svindlet med jordprøver, så forurenet jord måske er blevet gravet ned i området, fortæller DR. Den ene grund ligger i Holbæk, mens den anden ligger ved landsbyen Undløse. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, erklærer sig »harm«: »At man på den måde vil sætte egen vinding over hensynet til andre mennesker, er mig ubegribeligt. Derfor skal vi som kommune også gøre, hvad vi kan for at genskabe trygheden,« siger hun i en pressemeddelelse.

Kommunen forventer dog ikke, at der bliver fundet flere skadelige stoffer i jorden ud over det asbest, der allerede er dukket op ved det børnehus, der ligger på nabogrunden i Holbæk. Her er legepladsen blevet lukket, og det øverste jordlag skulle fjernes i går. Bekymringen er en udløber af dokumentarserien, som har rystet mange danskere i deres overbevisning om, at det danske samfund er skruet hæderligt sammen.

Mistankerne om nedgravet forurenet jord vækker svage mindelser om la Terra dei Fuochi, »Ildlandet« på sletten nord for Napoli, hvor en skraldemafia i årevis gravede norditaliensk giftaffald ned. Der skal heldigvis meget mere til, inden man kan begynde at tale om et sjællandsk Gomorra. Men principperne er de samme.

2. Kuttersagen

Hvad skete der ombord på Hvide Sande-kutteren »Inger Katrine« mellem 26. og 30. januar sidste år, da den 41-årige fisker Alf Villum Jensen afgik ved døden? De fem øvrige besætningsmedlemmer har befundet sig i varetægtsfængsel, siden de efterfølgende gik i land i Thyborøn, og de er nu alle tiltalt for medvirken til drab ved retten i Holstebro.

Alle nægter sig skyldige med forklaringen om, at Alf Jensen var gået bersærk, og at de andre derfor havde været nødt til at pacificere ham, hvorefter han var død af sig selv. Seneste vidne i skranken var professor og retsmediciner Lene Boel, som syntes at være temmelig sikker på, hvad der var foregået. »Vi hejser det røde flag, når der er brud på skjoldbruskhornet og tungebenet. Det er tydelige tegn på kvælning,« citeres hun for at sige i Dagbladet Ringkøbing-Skjerns dækning af sagen. Det er utvivlsomt en sag, som optager sindene meget, og vel i særlig grad på Vestkysten. Men der bliver ikke talt meget om den, når folk mødes. Det er i hvert fald min egen erfaring. Mord og mystik er bedst i romanform, i passende afstand.

3. Urolig jordskorpe

Sidste nyhed for i dag er fra den napolitanske havneby Pozzuoli, som ligger ikke langt fra det berygtede »Ildland«, hvor der er gravet så meget giftigt affald ned. Byen ligger midt i en kæmpevulkan, kaldet Campi Flegrei, som i den senere tid er begyndt at røre mere på sig, end godt er. 

Jordskælv følger på jordskælv, og indtil videre er over syv hundrede indbyggere blevet evakueret, beretter Corriere del Mezzogiorno. Puds falder ned, mure sprækker, og under det hele lurer frygten for et stort vulkanudbrud, som i værste fald vil kunne ramme flere millioner mennesker og lægge store dele af Italien øde. En katastrofe så stor, at de færreste orker at forholde sig til den. 

Nemmere er det at forarges over endnu en hollandsk turist, som med en tusch efterlod sin signatur på en mur i den udgravede by Herculaneum, som blev begravet i år 79, da det grønne bjerg, som knejsede over byen, viste sig at være en vulkan.

Dagens Eco:

»Jeg bryder mig ikke om fodboldfans, for de har en mærkelig egenskab: de kan ikke forstå, hvorfor man ikke selv er det, og de fremturer i at tale til én, som om man var det. Jeg vil gerne give et eksempel, der illustrerer, hvad jeg mener. Jeg spiller blokfløjte (...) Lad os nu sætte, at jeg sidder i et tog og bare for at indlede en samtale stiller den herre, der sidder overfor, følgende spørgsmål:

'Har De hørt den sidste cd med Frans Brüggen?'

'Hvadbehager?'

'Jeg mener Pavane Lachryme. Efter min mening sætter han tempoet for langt ned i begyndelsen.'

'Undskyld, men jeg er ikke helt med.'

'Nej, ved De nu hvad. Van Eyck, ikke? (staver det) Blokfløjte.'

'Hør nu, jeg … Spiller man på det med en bue?'

'Nåh, nu forstår jeg. De er ikke …'

'Jeg er ikke.'

'Pudsigt. Men er De klar over, at hvis man vil have en håndlavet Coolsma, tager det over tre år? Så hellere en ibenholts Moeck. Det er den bedste, i hvert fald af dem, der fås i handlen. Det sagde Gazzelloni også til mig. Sig mig, er De med helt til den femte variation over Derde, Doen Daphne D'Over?'

'Næh, jeg skal faktisk til Parma ...'«

(Kilde: »Hvordan man ikke skal tale om fodbold«. Fra essaysamlingen Hvordan man rejser med en laks og andre essays, udvalgt og oversat af Thomas Harder.)

Er der nogen, der har noget at tilføje? Så send mig en mail på mobr@weekendavisen.dk

Venlig hilsen

Morten Beiter

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.