Onsdag. Fransk sabelraslen, minderne, duftene, følelserne og Thisted til numerolog. Her kommer ...

Dagen ifølge Morten Beiter

Godformiddag og velkommen til nyhedsbrevet onsdag, på midten af banen gennem arbejdsugen. I dag er det den 28. februar. Hvis den dato siger nogen noget særligt, og man måske ovenikøbet kan huske, hvor man var, da man hørte nyheden, er der en god chance for, at man som mig selv tilhører generationen af boomere.

I aften er det nemlig 38 år siden, at den svenske statsminister Olof Palme blev skudt ned på åben gade i Stockholm. Efterforskningen har været alt andet end lineær, og om den rigtige gerningsmand er udpeget, er stadig til diskussion. En sag for historikere er det efterhånden. Men Palme-mordet minder stadig om, at roligt vand også kan være tegn på farlig understrøm, og at selv i det, der tilsyneladende var et af de fredeligste og ordentligste hjørner af verden, kan det gå galt som i en bananrepublik.

Efter afstemningen i det ungarske parlament er Sverige nu på vej ind i NATO. Dårlige nyheder for Rusland, som efter Finlands optagelse i NATO for et år siden nu står over for en styrket og ubrudt forsvarslinje. At Sverige opgiver 200 års neutralitet, siger noget om truslen, Europa står over for. I mellemtiden bliver der i Danmark taget tilløb til prepping, selvom det endnu mest virker som et påskud for øget forbrug, efter elbil, vildmarksbad, og hvad hjertet ellers har begæret.

Som gammel spejder er jeg selv altid beredt. I min kælder har jeg det, jeg plejer at have: kapers, pistaciecreme, pinjekerner, olivenolie, ansjoser, brune linser, caciocavallo, Erdinger og en god Aglianico.

1. Fransk sabelraslen

Det italienske dagblad Corriere della Sera beskæftiger sig indgående med den prøveballon, Frankrigs præsident Macron sendte op sent mandag, da han på en pressekonference udtalte, at det ikke kan udelukkes, at vestlige tropper vil blive sendt til Ukraine. Udtalelsen har udløst stærke reaktioner. Først og fremmest fra Moskva, som har ladet forstå, at Rusland og NATO i så fald vil være i krig med hinanden. Men også fra Macrons vestlige partnere inklusive USA, som tager afstand fra ideen, fordi risikoen for en eskalering af krigen vil være alt for stor.

Med udtalelsen ville Macron skabe usikkerhed i Rusland om de mulige vestlige reaktioner på udviklingen i krigen i Ukraine. Men i stedet opnåede han det stik modsatte. At Rusland nu er klar over, at ingen i Vesten, i hvert fald i øjeblikket, er klar til at gå i direkte krig med Rusland, konkluderer avisen i en artikel.

Foto: Gonzalo Fuentes, Scanpix
Foto: Gonzalo Fuentes, Scanpix

I en opfølgende artikel opremses andre af den franske præsidents opsigtsvækkende udtalelser gennem tiden. Hans opførsel er på mange måder heroisk, men han ender ofte med at skade sig selv, lyder det. Dagbladet Information analyserer også Macrons udtalelser i en baggrundsartikel forfattet af Tore Keller. »Man bør ikke læse den franske præsidents ord som, at Frankrig nu ønsker at sende soldater til Ukraine, men at han ønsker en strategisk tvetydighed i dette sensible spørgsmål. At man med den dynamik, der er på slagmarken i Ukraine og i Ruslands stadig mere krigeriske hybride angreb på EU-lande, ikke længere vil udelukke bestemte handlinger. Budskabet er rettet mod Vladimir Putin,« skriver han.

2. Minderne, duftene, følelserne

Vi lever i en tid, hvor alle virker meget optagede, ikke af hinanden, men af deres egen generation og kategori. Så lad mig bare vende tilbage til min egen, boomerne. Corriere della Sera har en udmærket læserbrevkasse bestyret af journalisten og forfatteren Aldo Cazzullo, født 1966. Til en brevkasseskriver, der beklager sig over at blive stemplet som »boomer«, og ikke kun i forhold til alder, men også med hensyn til at »forstå verden i dag«, svarer den gode Cazzullo:

»Ingen kan drages til ansvar for den alder, man har. At være ung, midaldrende eller gammel er hverken et fortrin eller en skyld i sig selv. Hver generation står i gæld til den forrige, i vores eget tilfælde vores forældres generation, som genopbyggede landet (Italien, red.) efter Anden Verdenskrigs katastrofe. Det er ikke året i sig selv, men årtiet, der definerer generationen. Det er minderne, duftene, følelserne. Jeg husker ikke 1960erne, men jeg absorberede dem. Det var farverige år, som det hvide og røde papir omkring den kage, min far kom hjem med om søndagen. Så kom 1970erne, som jeg husker i sort-hvid: de fascistiske bomber i togene, de kommunistiske brigader som skød på uskyldige, Yom Kippur-krigen og søndagene til fods. Vi voksede op med krisen, vi vænnede os til den, og nogle af os foretrak den endda frem for 1980ernes overfladiskhed. Vi er den sidste generation, der læste klassikerne. Vi havde tid til at fantasere og kede os. Der eksisterede også en verden før de sociale medier og streamingtjenesterne, og den var ikke så skidt endda.«

Sommerferie i Viareggio anno 1970 fra italienske La Stampa. Foto: Wikicommons
Sommerferie i Viareggio anno 1970 fra italienske La Stampa. Foto: Wikicommons

Tak for det, Aldo.

3. Thizted

Thisted Kommune bliver ved med at hedde Thisted, kan man læse i Avisendanmark. Ideen med et navneskift til Thy Kommune opstod i efteråret på baggrund af den succes, brandet »Thy« har oplevet siden Hanstholm, Thisted og Sydthy kommuner blev lagt sammen ved kommunalreformen i 2007 og surfparadiset Cold Hawaii opstod. I dag kan man få Thy-produkter i alle udgaver, navnet strutter af natur, sundhed og autenticitet. Så hvorfor ikke opkalde hele kommunen efter succesen?

»Cold Hawaii« eller bare Klitmøller i Nordjylland er blevet et tilløbsstykke for surfere. Foto: Jonathan Nackstrand, AFP / Scanpix
»Cold Hawaii« eller bare Klitmøller i Nordjylland er blevet et tilløbsstykke for surfere. Foto: Jonathan Nackstrand, AFP / Scanpix

Kommunen har siden foretaget en digital undersøgelse af folkestemningen i spørgsmålet, og det blev et nej fra den nordlige del af kommunen, hvor de ikke surfer så meget, men til gengæld er flest. Det har byrådet i Thisted nu stadfæstet, og så er den sag uddebatteret. Eller er den? Man kunne også overveje at sende kommunen til numerolog og komme hjem med et navn, der deler sol og vind mere lige, så man undgår koreanske tilstande. Thizted, for eksempel.

Dagens anbefaling i Weekendavisen: Nyt fra planeten Gammel. Synne Rifbjerg om alder og kreativitet.

God onsdag!

Venlig hilsen
Morten Beiter

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.