Mandag. Et fedtet erstatningstilbud, dyrevennerne versus CO2-afgiften og Europa som en lerpotte mellem to jernvaser. Her er …

Dagen ifølge Morten Beiter

Godformiddag og velkommen til denne uges første nyhedsbrev mandag den 26. februar, forfattet af mig, som har det ene ben i Italien og det andet i Vestjylland. Bær over med mig.

Nøjagtig i dag er det 408 år siden, at den italienske filosof, fysiker, astronom og lutspiller, gudhjælpemig, Galileo Galilei, blev indkaldt til møde hos en kardinal, som på vegne af paven truede ham til at trække sine påstande tilbage om, at Solen, og ikke Jorden, var centrum for universet. Eppur si muove, udtalte en frustreret Galilei efterfølgende. Altså, at jorden, den flytter sig nu engang alligevel rundt om Solen og ikke omvendt, uanset hvad paven og hans kardinaler måtte mene. 

Man behøver ikke gurgle megen hals i nutidens nyhedsstrøm for at konstatere, at vi stadig har svært ved at sætte de rigtige ting i centrum. Det er måske i virkeligheden menneskets største problem i alle zoomindstillinger: at vi fortsat ønsker, at alt skal rotere om os selv og vores egne interesser.

Vil det gå, som min vandremakker Søren i forrige uge stilfærdigt udtrykte det mellem et par regnbyger: »En dag, når mennesket er forsvundet fra Jorden igen, vil to sølvfisk kigge undrende på hinanden og spørge, hvad der mon lige skete dér.«

Vi får næppe svar på det i denne uge.

1. Draghis tale

Er der nogen, der har slået et slag for EU-Europas overlevelse og funktionalitet gennem tiden og bevist sit værd, må det være Mario Draghi, forhenværende ECB-chef og italiensk regeringsleder og nuværende konsulent for EU-Kommissionen med opgaven at udarbejde en rapport om EUs konkurrenceevne, der ventes at udkomme i juni lige efter EU-valget. »De europæiske lande er alt for små alene, det må selv isolationisterne kunne forstå,« lød et Draghi-citat for nylig i det italienske dagblad Corriere della Sera.

I weekenden fortsatte »Super-Mario« ud ad samme tangent under det uformelle møde mellem EUs økonomi- og finansministre i Gent, hvor han ifølge samme blad på sin sædvanlige tørre og ligefremme facon konstaterede, at EU halter bagefter på vigtige områder som produktivitet, vækst og forsvar, og at det vil kræve massive investeringer på relativt kort tid, hvis man i EU skal bevare sine sociale modeller og sammenhængskraft. De nødvendige investeringer er så store, at landenes egne pengekasser ikke slår til, men der er brug for at »mobilisere den private opsparing«, som Draghi udtrykte det. 

Forhenværende ECB-chef og italiensk regeringsleder og nuværende konsulent for EU-Kommissionen Mario Draghi kæmper fortsat for EU-Europa. Foto: Euc/ROPI, Scanpix.
Forhenværende ECB-chef og italiensk regeringsleder og nuværende konsulent for EU-Kommissionen Mario Draghi kæmper fortsat for EU-Europa. Foto: Euc/ROPI, Scanpix.

I artiklen i Corriere della Sera beskrives Europa som »en lerpotte mellem to jernvaser«, hvor jernvaserne er Kina og USA. Europæerne skal altså til at risikere mere af deres opsparing på noget, der går en usikker fremtid i møde. Men gør de det ikke, bliver fremtiden måske bare endnu mere usikker, da det drejer sig om deres fælles hus. Det kræver i den grad et nyt fokus, genfødslen af en ny, europæisk ånd, hvis det skal lykkes. Og hvem ved, måske holder Danmarks stemme i foretagendet også en dag op med at være i overgang, og vi får smidt de sidste forbehold.

2. CO2-afgiftens pris

En CO2-afgift på landbruget kan komme til at gå ud over dyrevelfærden. Det er bekymringen hos Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening. Ifølge foreningerne er der risiko for, at en klimaafgift får landmændene til at producere med færre ressourcer end tidligere, og at det vil sænke dyrevelfærden.

 »Vores skrækscenarie er, at det fremmer den tankegang endnu mere, hvor man kun ser dyret som en produktionsenhed. Altså at jo mere vi kan presse ud af det her levende væsen, jo mere klimavenligt er det,« siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, til Informations Marie Sæhl.

Er en CO2-afgift godt nyt for dyrene? Flere dyrevelfærdsorganisationer er ikke overbevist. Arkivfoto: Johan Gadegaard, Scanpix.
Er en CO2-afgift godt nyt for dyrene? Flere dyrevelfærdsorganisationer er ikke overbevist. Arkivfoto: Johan Gadegaard, Scanpix.

3. Herfra og til helvede

På min egen hjemmefront, Ringkøbing-Skjern Kommune, læste jeg en leder i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, forfattet af chefredaktør Gudrun Pedersen, som tager bladet fra munden i sagen om overgrebene på det luthersk-missionske børnehjem Solgården i Tarm, og Luthersk Missions noget fedtede tilbud til ofrene om erstatninger i størrelsesordenen 10.000 kroner (efter skat).

 »Luthersk Mission havde i 2022 en egenkapital på 30,3 millioner kroner. Gaveindtægter uden øremærkning er opført til 12.987.975 kroner. Næsten 13 millioner, som altså ikke er doneret »til konkrete formål«. Må jeg foreslå et ualmindeligt værdigt formål for bare en lille slant af pengene: Giv af jeres overflod – og giv det til ofrene fra Solgården,« skriver chefredaktøren. Så kan det godt være, at sagerne er forældede, og at der ikke er noget juridisk at komme efter. Men »moralsk er Luthersk Mission forpligtet herfra, og indtil helvede fryser til is«. 

Ligefremme ord i et område, hvor Luthersk Mission stadig er stærk, og samtidig tegn på, at selvom meget virker, som om det står stille, er der alligevel noget, der flytter sig.

Dagens anbefaling i Weekendavisen: Andrey Kazankovs analyse i Kultur-sektionen af Vladimir Putins optræden i Tucker Carlson-interviewet og om en russisk trang til at sige, hvad man mener, frem for at blive forstået.

Med dette ønskes en god start på ugen. 

Venlig hilsen

Morten Beiter

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.