Dagen ifølge Morten Beiter

Godformiddag, kære læser

Snart er det weekend, og den skal for mit eget vedkommende gå med at slynge årets første honning fra min bigård. Det har været et godt forår for bierne, og kasserne er så tunge, at jeg knap kan løfte dem. Hvis man endnu ikke har smagt friske jordbær med nyslynget honning, så prøv at leve lidt endnu.

Og nu til dagens udvalg.

1. Rule Britannia

I Storbritannien afholdes der af gode grunde ikke EU-valg i disse dage. Til gengæld har landet sit helt eget parlamentsvalg om en lille måned, og britiske vælgere ser sig omkring efter stærke ledere. Senest har Brexit-kampagnelederen Nigel Farage meddelt, at han stiller op som spidskandidat for det højrepopulistiske parti Reform UK.

Særligt de konservative vælgere synes at være i vildrede. Dagbladet The Telegraph satte syv af dem stævne på en pub i den gamle kulmine- og stålværksby Wolverhampton i West Midlands, hvor de gav luft for deres frustrationer. »Vi vil have én, der kan lede os i kamp. En Churchill,« sagde Richard, en 38-årig servicetekniker. Han har som de andre ikke den store lyst til at hjælpe premierminister Rishi Sunak med at blive siddende. På spørgsmålet om, hvad der er sket i de sidste fem år, som har fået ham til at ændre mening, svarede John, en 47-årig selvstændig erhvervsdrivende: »Der er sket det, at ingenting er sket. Og fordi ingenting er sket, vil vi have en forandring.« 

»Labour plejede at være et arbejderparti, og de konservative var mere for overklassen. Nu er det, ligesom de begge befinder sig lidt midt imellem, og det et svært at kende forskel på dem,« sagde 48-årige Sara, der arbejder i en bar. »Jeg ser en masse hjemløse, og det gør ondt helt ind i hjertet, og hvad gør vi ved det? Ingenting,« sagde Brian, en 47-årig erhvervsrådgiver. 

Måske er Storbritannien alligevel ikke så anderledes end resten af Europa.

2. 80 gange D

I går blev 80-året for landgangen i Normandiet markeret med statsbesøg, kransenedlæggelser og taler, mens Europa går en stadig mere usikker tid i møde. USAs præsident Joe Biden sammenlignede Ukraines kamp mod den russiske invasion med kampen for frihed, der rasede gennem Europa under afslutningen på Anden Verdenskrig, kan man læse i blandt andet The New York Times.

»Isolation var ikke svaret for 80 år siden, og det er ikke svaret i dag,« sagde Biden i en tale foran 180 veteraner. Han fortsatte: »Vi kender de mørke magter, som disse helte kæmpede imod for 80 år siden. De forsvinder aldrig. Aggression og grådighed, trangen til at dominere og kontrollere, at flytte på grænser med magt, alt dette varer ved. Kampen mellem diktatorvælde og frihed har ingen ende.« 

Aldrig har et D-dag-jubilæum handlet så lidt om fortiden og så meget om fremtiden. I Jyllands-Posten kan man læse et interview med historieprofessor Uffe Østergaard, som engang betragtede sig selv som »supereuropæer«, men som i dag er gået over til at være »kølig realist«, som han udtrykker det.

Tiden, vi lever i, minder på mange måder om tiden inden Første Verdenskrig, en periode uden dominerende stormagter, men med et antal konkurrerende magter, hvor nogle er på vej op, og andre ned. »Det er en ustabil situation,« siger Østergaard.

Han anslår, at risikoen for, at den nuværende krise ender i krig, er 50 procent. »Den kommer forhåbentlig ikke, fordi man forsøger at lære af erfaringerne. Det er vi bare normalt ikke ret gode til,« siger Uffe Østergaard i et interview med Nikolaj Rytgaard.

3. Ubrugselig

Mens Coop kæmper med underskud og kundeflugt og nu lader benzinholdet fra OK reformere butikken, går det rigtig godt for dagligvarekæden Rema 1000, fortæller Nordjyske, som har nærstuderet en række lokale købmandsregnskaber.

Succesen skyldes ifølge eksperter blandt andet, at kæden kører med en franchisemodel, som betyder, at købmændene er selvstændige og selv står med ansvaret for deres forretning. »De må altså leve med at have hånden på kogepladen, men høster også selv frugterne af deres hårde arbejde – og dygtighed,« skriver Peter Simonsen og Frederik Overgaard.

Man skal ikke lægge øre til mange frustrerede brugsuddelere i denne tid, før man overbevises om, at der er noget om snakken. En af dem, jeg selv har talt med for nylig, er blandt andet utilfreds med, at han i Vestjylland er tvunget til at forsøge at sælge varer, heriblandt en del »spelt og lignende«, som måske er efterspurgt i København, men ikke i samme grad i Vestjylland. »Det får lov at stå på hylderne, og til sidst bliver det smidt ud. Der er simpelthen for langt imellem bund og top i Coop,« sagde brugsuddeleren, som stadig tygger på, om han skal blive eller gå.

Det lyder næsten som et ekko fra valgkampen op til EU-valget, som allerede er i fuld gang i flere lande. Husk det nu på søndag.

Som altid i denne uge runder vi af med dagens Eco, et udvalgt citat fra den italienske tænker Umberto Eco, til styrkelse af moralen hos de ikkefodboldinteresserede op til det kommende boldstævne i Tyskland.

»Mange mistænksomme og ondsindede læsere vil sikkert, når de ser, hvor afstandtagende, irriteret og (rent ud sagt) fjendtligt jeg behandler det ædle fodboldspil, fremsætte den gemene mistanke, at jeg ikke holder af fodbold, fordi fodbolden aldrig har holdt af mig, og jeg lige fra jeg var lille, har hørt til den gruppe af børn eller unge mennesker, der så snart de rører bolden – forudsat at de overhovedet kommer så langt – straks scorer selvmål eller, i bedste fald, omgående afleverer den til en modspiller, når de da ikke med stædig ihærdighed sender den uden for banen, hinsides hegn og hække og grøfter, eller lader den drukne blandt forskellige smage i ismandens vogn – således at kammeraterne udstøder dem af deres kreds og udelukker dem fra kappestridens lykkeligste stunder. Aldrig har nogen mistanke været mere åbenlyst begrundet.« (Kilde: »Fodbolden – og dens herligheder«. Fra essaysamlingen Middelalderens genkomst og andre essays, udvalgt af Lene Waage Petersen og oversat af Thomas Harder).

Er der nogen, der har noget at tilføje her på falderebet? Så send mig en mail på mobr@weekendavisen.dk

Venlig hilsen
Morten Beiter