Dagen ifølge Mads Staghøj

Kære læser
I aften klokken 21 spiller Danmark den afgørende EM-gruppekamp mod Serbien. Det har jeg ikke noget klogt at sige om.

Det har vores to fodboldskribenter, Asker Hedegaard Boye og Joakim Jakobsen, til gengæld. Joakim skriver om serbernes isolationisme både på og uden for banen. Følg også Asker, vores udsendte i kæmpelandet mod syd, på X. Om vores modstanderes trodsige nationale psyke skrev han for nylig:
»Da NATO indledte bombningen af Serbien i 1999, fulgte en serie af surrealistiske scener. Frem for at løbe i skjul gav mange serbere sig til at grille på hustagene, nogle iført T-shirts med skydeskiver som en hån mod de fjendtligsindede fly: Skulle vi være bange!?«

Her er tre andre historier, der optager mig i dag.

1. En omvendt Dalgas

Her til morgen vågner vi til nyheden om indgåelsen af en grøn trepartsaftale om en reduktion af landbrugets CO₂-afgift mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

De centrale aktører bag er ikke sene til at kalde aftalen »historisk«, som Information bemærker – Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, taler endda om en »omvendt Dalgas« med reference til Enrico Mylius Dalgas, som var blandt de førende kræfter i Hedeselskabets virke for at opdyrke den jyske hede i slutningen af 1800-tallet. Og ja, det er historisk, at dansk landbrug nu skal betale afgifter på sine udledninger. Men ikke alle mener, at det betyder, at aftalen er seriøs:

»Alle CO₂-afgifter er gode CO₂-afgifter, men de første mange år er det desværre en lille en af slagsen, vi får, og det er en skam,« lyder det i Information fra cheføkonom Torsten Hasforth fra den grønne tænketank CONCITO, der har deltaget som videnspart i forhandlingerne, som har strakt sig over næsten et halvt år. Ifølge Hasforth ville det mest samfundsøkonomisk rimelige have været at lave en højere afgift: »I stedet har man valgt en model, som har større omkostninger for det omgivende samfund og en mindre omkostning for landbruget. Det er en politisk afvejning.«

Hvad der til gengæld er sikkert, er, at aftalen kommer til at gentegne danmarkskortet. Centralt står oprettelsen af en fond med et råderum på 40 milliarder, der skal finansiere udtagning af lavbundsjorde og etablering af store skovarealer. I løbet af de næste 20 år vil mere vild natur brede sig over et areal, der er større end Fyn. Det lyder af meget. Det er det også. Men det er værd at huske på udgangspunktet: at omkring 60 procent af Danmarks jord er opdyrket, og at det er mere end i hen ved alle andre lande på kloden. 

2. Fransk infiltration af Socialdemokratiet

Da Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, udlagde sine teorier om islamisk infiltration af det danske samfund tilbage i april, kaldte han talen sin »måske vigtigste tale som folketingsmedlem indtil videre«. Det lyder nærmest også historisk. Her er det værd at minde om, at den unge socialdemokrat på daværende tidspunkt kun havde været medlem af Folketinget i knap halvandet år.

Ikke desto mindre har Vad sat gang i integrationsdebatten. I sin tale advarede han om svenske tilstande, men det har knebet med at føre bevis for udbredelsen her til lands: Han fremhæver eksempler, men erkender, at dokumentationen er svag.

Nu viser det sig, at Frederik Vad kan have været inspireret af den franske sociolog Florence Bergeaud-Blacklers kontroversielle teser om islamisk indflydelsesvirksomhed. Ja, faktisk går der »en direkte linje« fra franskmandens nye og meget omtalte bog om Det Muslimske Broderskab, Broderismen, og Vads tale, bedyrer Zetland.

Deres udsendte var til stede ved et nyligt debatarrangement med forfatteren i København. Her kom det frem, at den danske forfatter Birgithe Kosovic i fortrolighed sendte bogens nyoversatte manuskript til Frederik Vad for flere måneder siden. Zetlands reporter har forsøgt at få Vad i tale: Journalisten har nemlig også opdaget, at Vad begyndte at tale om »broderisme« under en debat på sociale medier flere måneder før sin tale.

Slår socialdemokratens erkendelser stærke rødder i en fransk bog om Det Muslimske Broderskab? Vi ved det ikke. For Frederik Vad har ingen kommentar.

3. Mekkas underverden

Vi slutter i hellige Mekka, som hvert år er mål for millioner af troende, der udfører pilgrimsfærden Hajj. Alle muslimer opfordres til at drage ud på færden – som netop har fundet sted – mindst en gang i deres liv.

Men langtfra alle har råd. Rejsen koster tusinder af dollar, og det har skabt grobund for et gigantisk sort marked drevet af rejsearrangører, som skaffer pilgrimmene adgang til den hellige by på ulovlig vis. Således forsøgte omkring 400.000 pilgrimme tidligere på måneden at rejse ind i Saudi-Arabien uden rette papirer ifølge Agence France-Presse. Det koster liv: Der er noget urovækkende ved, at flere end 1.300 mennesker i år mistede livet under bestræbelsen på at finde åndelig frelse på islams helligste sted, som rapporteret i The New York Times.

En stor del af de omkomne havde netop gjort brug af den underverden af rejsearrangører, der slår mønt på de fattige muslimer. Således beskriver den amerikanske avis, hvordan velhavende pilgrimme bliver eskorteret rundt i den hellige by i airconditionerede busser, mens de underbemidlede risikerer livet i 50 graders varme under Saudi-Arabiens brændende sol.

Det var alt fra mig i dag. Vi ses i morgen! Send endelig kommentarer til msta@weekendavisen.dk.

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.