Den stynede talentfabrik

Hver dag under EM skriver Asker Hedegaard Boye og Joakim Jakobsen om alt det, der sker til slutrunden. Følg med på weekendavisen.dk/em2024.

Da Dragan Stojkovic brød igennem som offensiv midtbanestjerne i begyndelsen af 1980erne, ankom han som kronen på værket. Både på det store Røde Stjerne-mandskab fra Beograd og på det jugoslaviske landshold var Stojkovics finlemmede figur og hans exceptionelle rumopfattelse og boldfølelse en fuldbyrdelse af en allerede brillant formation.

Side om side med Michael Laudrup – Stojkovic var ni måneder yngre – var den unge jugoslav Europas mest betagende talent. Og Jorge Valdanos ord om Michael Laudrups fødder kunne lige såvel gælde Dragan Stojkovic: »... en legering af silke og fantasi«.

Som etableret stjerne var Stojkovic midtpunktet for det fantastiske Røde Stjerne-mandskab, der opbyggedes gennem 1980erne og vandt Champions League i 1991 - dog uden Stojkovic, eftersom han skiftede til Marseille i 1990 og her selv blev Champions League-vinder i 1993. Og han var den skabende kraft på det formidabelt stærke landshold, som kulminerede i samme epoke.

Ved VM 1990 i Italien blev 10eren Stojkovic helt naturligt udvalgt til Slutrundens Hold. Jugoslavien slog Spanien i ottendedelsfinalen og blev i kvartfinalen mod Diego Maradonas Argentina kun besejret i straffekonkurrence. Men allerede her hvilede et tragisk skær over skønheden Stojkovic: Han scorede begge mål i sejren over Spanien, men brændte sit straffespark mod Argentina.

Med enormt repertoire føg det jugoslaviske landshold videre mod EM 1992, hvor det eneste pointtab i kvalifikationen var den danske udesejr i Beograd i maj 1991. Men efter marskal Titos død i 1980 knagede Jugoslavien i de nationale fuger, og forbundsrepublikkens store fodboldklubber blev samlingspunkter for rabiate etnonationale strømninger.

Otte uger efter nederlaget til Danmark og blot fire uger efter Røde Stjernes europæiske triumf udbrød krigshandlinger, da Slovenien erklærede sig selvstændigt. Siden løsrev også Kroatien og Bosnien-Hercegovina sig, og Jugoslavien blev hærget af et årelangt blodbad med hundredtusinder af dødsofre.

Jugoslavien blev udelukket fra EM 1992, og Danmark overtog slutrundepladsen i Sverige, mens Stojkovic og resten af det jugoslaviske landshold blot kunne se til. Mandskabet eksisterede ikke længere, og institutionen tilhørte historien.

Efter et skadesplaget årti i Olympique de Marseille og japanske Nagoya Grampus Eight afsluttede Dragan Stojkovic karrieren i 2001. Han vendte hjem til Beograd, som nu var hovedstad i en serbisk republik med seks-syv millioner indbyggere, mod 24 millioner indbyggere i Jugoslavien.

Det var også et Serbien med en ganske anden selvforståelse end den opvisningslystne ekspansion, som Titos alliancefrie Jugoslavien og dets landshold demonstrerede. Det var et trængt Serbien, internationalt ugleset efter Beograd-regimets forbrydelser under borgerkrigen. Landet blev sågar udsat for NATO-luftangreb gennem 77 dage i 1999, da verdenssamfundet ønskede at forhindre et nyt blodbad i Kosovo-konflikten.

Det var til dette Serbien af forknyt isolation, at Dragan Stojkovic i 2001 vendte hjem. Han blev som nationalhelt straks indsat som præsident for det serbiske fodboldforbund, og i 2005 skiftede han til præsidentposten i Røde Stjerne.

Det totalitære socialistiske regime havde efterladt mildt sagt usunde mekanismer, som i den grad også kom til at plage serbisk fodbold: galopperende korruption og klientelisme. Som forbunds- og klubpræsident blev også Stojkovic vedholdende anklaget for fedtede transaktioner og mærkeligt bogholderi. Personer omkring ham blev kylet i fængsel.

Så sent som i december 2023 udbrød den tidligere Manchester United-stjerne Nemanja Vidic i et interview med nyhedsmagasinet NIN, efter at han havde opgivet sit kandidatur til præsidentposten i forbundet: »Skal jeg også have siddet i fængsel for at opnå en post i det serbiske fodboldforbund?«

I marts 2021 overtog Dragan Stojkovic et serbisk landshold i krise, og hans første tid som selektor fudbalske reprezentacije Srbije blev lykkelig. Med en sejr over Portugal i sidste kvalifikationskamp, på en scoring af Aleksandar Mitrovic i allersidste minut, kom Serbien til VM i Qatar i november og december 2022.

Her blev de fundamentale problemer i serbisk fodbold udstillet. Hvor især Kroatien har udviklet store spilskabere som Ivan Rakitic, Mateo Kovacic og Luka Modric i direkte forlængelse af den smukke jugoslaviske tradition, virker det, som om Serbien i takt med isolationen og den forsmåede selvhævdelse helt har nedlagt den produktionslinje, der frembragte Dragan Stojkovic.

Serbien er blevet en afværgende formation, og aktørerne længst fremme på banen, Aleksandar Mitrovic og Dusan Vlahovic, er lige så store klepperter som forsvarskæden. Men selv den defensive robusthed er i tydeligt forfald. For 10-15 år siden kunne Serbien stille med et defensivt kobbel af eksperter som Nemanja Vidic, Branislav Ivanovic og Aleksandar Kolarov, alle internationalt hærdede topfolk.

Dette er ikke længere tilfældet, og VM i Qatar sluttede i en defensiv katastrofe med hele otte scoringer mod Serbien: 0-2 mod Brasilien, 3-3 mod Cameroun, 2-3 mod Schweiz. Forsvarslandet Serbien sluttede på gruppens sidsteplads med et sølle point.

»Vi havde forventet os langt mere af landsholdet i Qatar,« opsummerede Nemanja Vidic i interviewet med NIN. »I min tid var det svært at score mod os. I dag har de besvær med at holde nullet.«

Den stynede talentudvikling har fra tid til anden fået Dragan Stojkovic til at udstøde et suk over, at han ikke råder over spillere, der er af samme støbning, som han selv er. Så meget mærkeligere var det, at han i første puljekamp ved dette EM, 0-1-nederlaget mod England, lod Dusan Tadic starte på bænken. Fenerbahce-stjernen er fast landsholdskaptajn og absolut den spiller på det nuværende mandskab, som er mest beslægtet med kreatørerne på det jugoslaviske landshold omkring 1990. I trøje nummer 10, som i sin tid tilhørte Stojkovic.

Tadic udtrykte efter kampen sin utilfredshed for rullende kamera: »Jeg er anføreren, lederen og uden falsk beskedenhed den bedste spiller på dette mandskab.«

Tadic var da også et naturligt midtpunkt, da Stojkovic lod ham starte i 1-1-opgøret mod Slovenien. Og det må forventes, at Tadic igen optræder i startformationen i den afgørende puljekamp tirsdag aften mod Danmark.

Et markant træk ved Serbiens puljekampe mod England og Slovenien var, at Serbien kværnede løs gennem anden halvleg og sluttede begge opgør bedst. England så absolut ud til at ville give efter, hvis kampen havde varet et kvarter mere, og Luka Jovics udligning mod Slovenien faldt efter fire minutters overtid.

Som forsvarschefen, Nikola Milenkovic fra Fiorentina, udtalte til tyske Kicker før kampen mod de engelske superstjerner: »Det er stadig en 11-mod-11-kamp, og meget kan ske. Vi må optræde disciplineret og koncentreret.«

Dette er, hvad der venter Danmark: muskler, kollisioner og uophørlig indsats. Og formentlig Dusan Tadic.

Gruppe B:

Kl. 21.00 Albanien – Spanien i Düsseldorf. Vises på DR2.
Kl. 21.00 Kroatien – Italien i Leipzig. Vises på DR1.

I en tidligere version af denne tekst kunne et afsnit opfattes, som om Dragan Stojkovic var med til at vinde Champions League med Røde Stjerne i 1991. Men han var året forinden skiftet til Olympique de Marseille.