Dagen ifølge Mads Staghøj

Kære læser

Vi er videre. Det er nok det bedste, der er at sige om landsholdets »bulede herredyst« mod de bryske serbere på Allianz Arena i aftes, skal man tro vores udsendte i München, Asker Hedegaard Boye. Vores næste modstander: tyskerne. Hedegaard Boyes analyse ligger på hjemmesiden – endnu frisk. Han opsummerer:
»Dette EM ender ikke som en fiasko, og det føles som en lettelse. Men det ligner endnu heller ikke en mindeværdig årgang.«
Hver gang Asker Hedegaard Boye sender analyser hjem fra Tyskland, sender jeg ham en venlig tanke retur. Manden har brækket armen og farer gennem kæmpelandet med afstivende skinne og skruer i albuen. Det sidste, jeg hørte, var, at han nu igen er i stand til at skrive med alle ti fingre.
Det minder mig om, at jeg forleden fandt ud af, at en af mine litterære helte, den franske forfatter Emmanuel Carrère, skriver sine bøger med én pegefinger.

Her er tre andre historier, jeg følger i dag.

1. Assange er fri

WikiLeaks-grundlægger Julian Assange ankommer i dag til hjemlandet Australien som en fri mand efter at have erklæret sig skyldig i læk af fortrolige dokumenter og brud på USAs spionagelovgivning. I en retssal på Saipan, en amerikansk ø i Nordmarianerne i det vestlige Stillehav, indgik han i nat en aftale med USA, der dropper de anklager, som kunne have kostet over 100 års fængsel.

Dermed sættes punktum for et 14 år langt juridisk drama. Det begyndte, efter at WikiLeaks i 2010 offentliggjorde hemmelige dokumenter, som blandt andet kastede lys over amerikanske soldaters drab på civile i Irak og Afghanistan.

I de mellemliggende år søgte Julian Assange beskyttelse fra myndighederne på den ecuadorianske ambassade i London; de seneste år har han brugt i et britisk højsikkerhedsfængsel.

Australierens indflydelse er svær at overvurdere. WikiLeaks' læk har givet os indblik i alt fra de amerikanske krigsindsatser til hemmelige CIA-flyvninger over Grønland; en læk fra 2016 kan endda have haft indflydelse på det amerikanske præsidentvalg.

Assange har altid delt vandene. På den ene side har vi dem, som anser ham for at være en frihedskæmper, en kompromisløs publicist og ukuelig modmagt til det krigsførende USA. På den anden side peger mange på, at Assange har skadet USAs interesser – og at han har været hensynsløs i sin omgang med hemmelige kilder, hvis liv kan være blevet bragt i fare ved offentliggørelsen af hundredtusindvis af dokumenter.

Debatten raser endnu. Men ifølge The New York Times anses Julian Assange i stigende grad som et offer i hjemlandet. Flere australiere fatter sympati for deres landsmand. Det hjælper, at han blev gift og fik to børn i fængslet. Det hjælper også, at Australien er et land af straffefanger, skriver avisen: De forstår at sætte pris på en underdog.

2. Ukraine er ufri

Noget af det første, Ukraine gjorde efter Ruslands invasion i 2022, var at søge om optagelse i EU. I går – to og et halvt år senere – gik Ukraine og EU i gang med de formelle optagelsesforhandlinger. Men vores krigsbrødres vej mod unionsmedlemskab er ikke snorlige: Vil et land være med i klubben, skal det overholde visse standarder. Og Ukraines problemer med korruption er velkendte. At landet endnu tumler med seriøse demokratiske udfordringer, fremgår af en artikel i mediet Politico. Her fortæller journalister og vagthunde om chikane fra myndighederne, der tyr til bøllemetoder i forsøget på at lade kritik forstumme.

Den undersøgende journalist Yevhenii Shulhat beretter eksempelvis om, hvordan han blev opsøgt af soldater, der ville sende ham i krig, mens han barslede med en historie om korruption i sikkerhedstjenesten. Eksemplerne er legio. Journalister, der efterforsker korruption, beretter også om, hvordan de oplever mobning og forsøg på intimidering. Flere bliver angiveligt udskammet som militærnægtere af anonyme Telegram-konti med bånd til præsidentens kontor.

»De kan altid true med at sende dig til frontlinjen,« bemærker en journalist over for Politico.

EU kommer ikke til at sænke kravene til Ukraine, fordi landet er i krig. Måske ville det også være at gøre landet en bjørnetjeneste: Flere siger nemlig til Politico, at optagelseskravene fra EU allerede har haft en positiv effekt på landets korruption.

3. Smartphonen vil tænke for os

Halvandet år efter at ChatGPT fik os alle til at tale om en fremtid med kunstig intelligens, rykker teknologien for alvor ind i vores privatliv: Vejen går gennem vores smartphones. I sidste måned offentliggjorde Google virksomhedens plan for at integrere kunstig intelligens i deres Android-modeller. Forleden fulgte Apple trop: De kalder deres nye strategi for »Apple Intelligence«. Der er noget ildevarslende og orwellsk over det navn, og det hjælper ikke spor, at Apples CEO, Tim Cook, kalder det et »nyt personligt intelligenssystem«.

Vi har grund til at være på vagt, skriver den fremragende tech- og kulturskribent Kyle Chayka i The New Yorker. Jeg har tidligere anmeldt hans bog om, hvordan algoritmer fladbanker vores kultur og får os allesammen til at ligne hinanden i enshedens tyranni. I Chaykas ugentlige essay om teknologi forklarer han, hvordan Apple Intelligence vil finde vej til vores allerinderste og mest private og skabe en slags »automatisering af selvet«. Chayka giver også et tip: Køb en dumbphone – en gammel Nokia vil i det mindste ikke forsøge at tænke for dig.

Sidste år anskaffede jeg selv en Nokia 3310. Det blev et lidt kort frigørelsesprojekt. Der gik under en uge, før jeg stoppede sim-kortet tilbage i min iPhone. 

Tak for at læse med. Vi ses i morgen! Send endelig forslag og tanker min vej: msta@weekendavisen.dk

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.