Filterverden. Algoritmer fladbanker kulturen og får os til at ligne hinanden. Ny bog forklarer, hvordan det skete.
Enshedens tyranni

Vi har glemt Jamie Oliver, og det er ikke spor sært, for tv-kokken er død. I 90erne revolutionerede kokke som Oliver vores forhold til mad: Det foregik ved et komfur, hvor de tilberedte en ret og fortalte os hvordan. Programmet varede hen ad den tid, det tog at lave retten, og gik – efter nutidens standarder – meget langsomt. Men 90ernes tv-kokke inspirerede millioner til at gøre oprør mod fastfoodbølgen, vove sig ud i køkkenet for selv at prøve sig frem og i sidste ende få et sundere og mere sanseligt forhold til mad.
I dag er den tids tv-kok bemærkelsesværdigt fraværende på skærmen, og i stedet koger streamingtjenester over med mere letfordøjelige madprogrammer: Tag bare Netflix' populære Chef's Table, hvor retter flyder sammen i en monoton masse af dampende shoyu ramen, rygende streetfood og napolitanske pizzaer med perfekt boblende mozzarella lækkert skudt fra skiftende vinkler som en veleksekveret Instagram-story fra en yogaferie på Bali. Sådan lyder streamingtjenesternes opskrift på succes i dag: Vi seere bliver aldrig for alvor udfordret, bare tilstrækkeligt stimuleret til, at vi ser næste afsnit. Det fører til den endeløse reproduktion af »ren og skær uproduktiv, hypnotiserende underholdning«, der i det hele taget dominerer digitale medier i dag, skriver amerikanske Kyle Chayka i sin meget omtalte nye bog Filterworld: How Algorithms Flattened Culture.
